Gravidhold

Vi vil hjælpe dig med at komme godt og sikkert igennem din graviditet samt forberede kroppen på fødslen.

Træning som gravid

Det er sundt for både dig og dit barn at træne imens du er gravid. Vi kan se, at både graviditet og fødsel går både mindre smertefuldt og generelt lettere, hvis moderen er i form, ligesom det er gavnligt for barnet at have tilgang til de hormoner der udskilles og reguleres når man træner.

Men det kan være svært at finde en træningsform, der passer, når man er gravid. Og er der noget man ikke må? Her kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål om gravidtræning.

Gravidholdet kan hjælpe dig med
  • Komme hurtigere og nemmere tilbage til sin vante krop

  • Øge både den fysisk – og psykiske velvære

  • Udskillelse af “hurmør-medicinet” (endorfiner), som får hjernen til at udskille positive stoffer

  • Give bedre humør og energi

  • Forbedre nattesøvn
  • Reducerer komplikationer under fødslen
  • Mindske forstoppelse og hævelse

  • Mindske rygsmerter, da udskillelse af endorfiner også virker smertestillende

Har du komplikationer, vi skal være opmærksomme på under din træning, skal du før deltagelse på holdet, til forundersøgelse hos Anne eller Pia.

Praktisk information om gravidhold

Tid

Mandag: 08:00 – 08:55

Tirsdag: 08:30 – 08:10

Onsdag: 16:00 – 16:55

Fredag: 07:00 – 07:55
og 08:15 – 09:10

Sted

KompletFysio
Sindshvilevej 15
2000 Frederiksberg

Pris og deltagere

160 kr. pr. gang
Antal pladser på holdet: 5

Fysioterapeuter

Anne

Pia

Påklædning

Træningstøj og sko. Der er mulighed for at du kommer til at svede, så medbring evt. et lille håndklæde.

Booking

Kontakt Anne på anne@kompletfysio.dk eller Pia på pia@kompletfysio.dk.

Der er ingen bindingsperiode for deltagelse.

Træningstyper som gravid

Der er rigtig mange forskellige måder at tilgå din træning, når du er gravid, ligesom der er når du ikke er gravid. Det vigtigste er, at det er noget du synes er sjovt, og at niveauet passer til dig. Nogle enkelte sportstyper fraråder man helt pga. risikoen for skub og stød i maven, som fx. kampsport og kontaktsport. Det samme gælder såkaldt “risikosport” som ridning, hockey mm. hvor der sker for mange ulykker til at man er tryg ved at lade gravide deltage.

Styrketræning som gravid

Styrketræning til gravide er noget der har delt vandene ganske meget, og som er blevet frarådet indtil for nylig. Dog kan vi nu se, at hvis man bare er vant til at styrketræne, så er det helt fint at blive ved med det i graviditeten. 

Dog er der enkelte forbehold – det vigtigste er, at man ikke skal træne mavemusklerne direkte (fx. ved sit-ups) efter uge 20. Det skyldes, at vævet i mavemusklerne allerede er i gang med at give sig, som det skal for at give plads til den voksende mave, og at det kan blive lidt for meget for vævet hvis man også styrketræner det imens. Dette gælder dog kun sixpack-musklen midt på maven. Alt hvad der hedder skrå mavemuskler og core-stabilitet må du gerne træne hele vejen igennem, og det kan endda hjælpe de lige mavemuskler med at komme sig. 

Ud over dette, så frarådes det at styrketræne liggende efter uge 20, fordi det kan øge trykket så meget, at der bliver kortvarig lav iltforsyning til barnet, eller du kan blive svimmel. Af samme grund er det en god ide ikke at overtræne overkrop og arme. 

Er du i tvivl om, hvad du kan og må, så få en fysioterapeut til at vejlede dig og skræddersy et træningsprogram til dig. 

Træningsprogram til gravide

Træningsprogrammer til gravidtræning kan se vidt forskelligt ud, afhængigt af hvad behovet er. Der kan være tale om en fuldstændig uproblematisk graviditet, eller der kan være hensyn der skal tages, som fx. bækkensmerter, lændesmerter eller kvalme. Uanset hvordan det går, så kan vi hjælpe med at lægge et program som tager udgangspunkt i dig og i din graviditets behov, sådan at din træning bliver så effektiv som mulig, men stadig passer godt på dig og dit barn.

Holdtræning for gravide med KompletFysio

Hos KompletFysio har vi mange års erfaring med holdtræning for gravide. Vores hold er små, så der altid er plads og tid til den enkelte, og gør det muligt at skræddersy holdet til deltagerne og deres behov. For os er det vigtigt, at du ikke bare går til holdtræning for at holde dig i gang, men at du får lige præcis den træning og vejledning som hjælper dig bedst i din graviditet.

 

 

Tilskud

Du kan spare op til 133 kr.- ved første behandling og 88 kr.- på de efterfølgende behandlinger*.

Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder

KompletFysio er din engagerede fysioterapiklinik i såvel skadeshåndtering, vejledning, forebyggelse og behandling. Vi er et team der besidder forskellige kompetencer, indenfor flere områder af vores fag.