Frossen skulder

Har du meget nedsat bevægelighed i skulderen, kan det være det man kalder en frossen skulder.

Frossen skulder/Kapsulitis

Har du meget nedsat bevægelighed i skulderen, kan det være det man kalder en frossen skulder. Frossen skulder er en smertefuld tilstand, der primært påvirker skulderens ledkapsel. Ledkapslen er et bindevæv, der omslutter skulderleddet og hjælper med at opretholde stabilitet. Når du udvikler en frossen skulder, gennemgår denne ledkapsel gradvise forandringer, der fører til smerter, stivhed og nedsat bevægelighed i skulderen.

Bevægeligheden i skulderleddet vil være betydeligt nedsat pga. en reaktion eller skrumpning af ledkapslen. Den nedsatte bevægelighed kommer snigende, den er nedsat i alle retninger, men især i udadrotation, og det medfører stærke smerter. Smerter der kan hindre en i at lave daglige aktiviteter som at tage tøj på og løfte et glas vand.

Nogle gange har man tidligere haft en skade på samme skulder, før man udvikler frossen skulder. Men tilstanden kan sagtens opstå uden nærmere årsag, og vi forstår stadig ikke helt hvorfor det sker, eller hvad der helt præcist sker i ledkapslen.

Prognosen er desværre langvarig, men de fleste bliver heldigvis helt symptomfrie igen. Det kan bare godt tage 1-3 år.

Forløbet inddeles i 3 faser:

  • Ingen eller let nedsat bevægelighed og stærke, konstante smerter
  • Tiltagende nedsat bevægelighed, men aftagende smerter
  • Bevægeligheden bedres langsomt, men er fortsat nedsat. Smerterne bedres fortsat

Behandling af frossen skulder

En frossen skulder kan være en udfordrende tilstand, men med den rette behandling er det ofte muligt at øge bevægeligheden og reducere smerterne.

Behandling af en frossen skulder er en proces, der kræver tålmodighed og samarbejde.

I 1. fase, hvor smerterne dominerer, vil målet primært være at smertelindre.
Det kan evt. være relevant at supplere med smertestillende medicin.

Når vi når til 2. fase, hvor smerterne begynder at dale, men bevægeligheden mindskes, vil øvelser typisk blive relevante. Vi vil arbejde sammen for at udvikle et skræddersyet øvelsesprogram, der gradvist øger din skulders bevægelighed og styrke. Programmet kan omfatte strækøvelser, passive bevægelser og gradvist avancerede øvelser, alt afhængig af din skulders tilstand.

I 3. fase videreudvikler vi øvelserne, så de bliver mere krævende. I denne fase er skulderleddet på vej tilbage til normalen, og skulderen kan således også tåle mere, både ift. behandlingen med hænderne og øvelser/træning. Målet med behandlingen her vil være at hjælpe skulderen godt i mål, og afkorte forløbet til fuld funktion igen.

Øvelser til frossen skulder

Det kræver en individuel vurdering og plan at lægge et øvelsesprogram for en frossen skulder, men helt grundlæggende vil øvelserne have fokus på bevægelighed, smertelindring og styrke. Blide bevægelser øger blodgennemstrømingen også til den irriterede ledkapsel, og kan virke smertelindrende. Senere bliver det muligt så småt at begynde at strække den krympede ledkapsel, så den genvinder sin smidighed, og til sidst er det vigtigt at få bygget styrke op i muskulaturen omkring skulderen, så den bliver stabil og stærk igen.

Massage af frossen skulder

En stor del af behandlingen af en frossen skulder vil være massage eller manuel behandling, altså behandling med hænderne på skulderen. Manuel behandling kan både være smertelindrende, og afkorte forløbet. Desuden ser vi ofte, at frosne skuldre også ophober mange spændinger i skulder-/nakkeområdet helt generelt i forløbet. Det kan både skyldes at skulderen naturligt bevæges mindre, men også at smerterne i sig selv gør at man har tendens til at spænde op. Disse spændinger er meget uhensigtsmæssige, da de både forværrer smerterne og også gør det sværere at arbejde med selve skulderleddet. Derfor vil en vigtig del af behandlingen være at sørge for, at der ikke opstår for mange muskelspændinger i området som forværrer tilstanden.

Ud over dette vil man længere henne i forløbet også kunne begynde at arbejde med smidigheden af ledkapslen, som kan løsnes med fx. mobilisering.

Book

I starten kan det være svært at gennemskue, om det man har er en frossen skulder. Det gør mest bare ondt, og tilstanden kan i starten ligne andre skulderskader.

Det er dog vigtigt hurtigst muligt at afgøre, om det er en ægte frossen skulder, for at undgå fejlbehandling og for at kunne sætte ind med den rette behandling hurtigst muligt.

Vores fysioterapeuter har stor erfaring med skulderskader og skuldersmerter. Book en tid hos os og få lagt en plan for din skulder.

Fremragende
På basis af 65 anmeldelser
Yvonne Mørck
6. November, 2023
Jeg har haft ortopædiske indlæg det meste af livet, som har fungeret mere eller mindre godt. Ingen behandlere har dog noteret, at jeg har deforme tæer, således at min trædeflade er mindre end normalt. Det fik jeg konstateret hos en kompetent fysioterapeut hos Kompletfysio, som også fik tilpasset et særligt indlæg, Formthotics, til mine fødder. Det har gjort, at jeg nu kan gå længere end før uden smerter, og at jeg bedre kan holde balancen. Råd og vejledning af dygtige fagfolk er afgørende for den individuelle tilpasning af Formthotics indlæg. Yvonne Mørck (67 år)
Susanne Rosenild
14. Oktober, 2023
Emma Bjørn har hjulpet mig super professionelt gennem et udfordrende forløb med smerter. Hun ser på hele kroppen og den aktuelle situation jeg er i. Hun har en meget skarp og faglig vurdering og konkret behandling af det som skal til Hun kan se og mærke sig frem til hvor problemerne er. Gennem dialog om hverdagsforhold har jeg fået konkrete og realistiske råd og øvelser til at tage fat på. Og det hjælper! Uforbeholden anbefaling herfra!
iara hansen
5. Oktober, 2023
As the name says it is a complete physiotherapist and sports treatment towards rehabilitation. I was treated by the Physiotherapist Adam, very professional, careful, and mindful of providing information, and exercises for my specific needs. Back and full body treatment for complexes pain it is effective on his treatment. I can say that every day I felt better after each treatment. I highly recommend the place, the Physiotherapist works towards your full recovery and pain relief with confidence. After going to many places I can safely say this one is effective. About the place, Personnel are very polite and the premises are charming, extremely clean and cozy.
Stine
3. Oktober, 2023
Jeg har gået til Annes gravid- og efterfødselshold med begge mine børn og kan varmt anbefale det. Det har været med til både at minimere gener og styrke kroppen samtidig med at holdene er hyggelige at gå på.
Raffaella Di Molfetta
30. August, 2023
Very positive experience kompletFysio physiotherapy center is well organised, with equipment and machinery capable of responding to the various needs of patients. The availability and empathy of ADAMA and staff made my therapeutic journey light and almost fun, despite some inevitable pain. On the other hand, that was exactly what had brought me there!! 🙂 I really recommend Adam 🙂 !! Thanks again
Sarah Borrell
18. August, 2023
Dejlig behandling og kæmpe fremskridt med min skulder. Jeg fik nogle gode øvelser som jeg kan bruge på længere sigt.
Mette Matthiesen
10. August, 2023
Jeg har gået på Lineas ankelhold og kan kun anbefale det. Linea leverer med sin positive og energiske tilgang virkelig god træning 😊
Nanna Nielsen
9. August, 2023
Meget imødekommende og professionelt personale på stedet, som er meget kompentente. Jeg har haft en rigtig god oplevelse med KompletFysio v. Lasse, hvor jeg følte mig set, og der blev taget godt hånd om mit problem.
Lotte Spanggaard
7. August, 2023
KompletFysio er den bedste fysioterapeut/fysioterapi, som jeg nogensinde har oplevet. Jeg bliver altid behandlet af Lasse (igennem 5 år), som er en af ejerne. Men har også modtaget behandling af andre. Alle er super professionelle, vidende inden for både deres specialer, men også generel fysioterapi. Der er også adgang til at få lindrende massage og akupunktør behandlinger. Jeg er kæmpe fan. Alle - men især Lasse - har hjulpet mig helt utroligt. Kan give klinikken mine allerbedste anbefalinger.
Josefine Minor Christensen
4. August, 2023
Jeg har gået hos Lasse fra KompletFysio i snart 6 år on/off, og jeg er aldrig gået derfra uden en mærkbar forbedret forskel. Lasse har særlig hjulpet med mine ryg/lænde problemer, og hans kompetente og lyttende væsen er en fornøjelse.

Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder

KompletFysio er din engagerede fysioterapiklinik i såvel skadeshåndtering, vejledning, forebyggelse og behandling. Vi er et team der besidder forskellige kompetencer, indenfor flere områder af vores fag.