Hvad er slidgigt?
Slidgigt er en degenerativ lidelse, der rammer de fleste af os før eller siden, i en eller anden grad. Degenerativ betyder, at det har noget med vævsnedbrydning at gøre, og derfor har man i mange år kaldt det slidgigt, fordi man havde en antagelse om, at ændringerne man ser i leddene skyldes slid. Nu er vi imidlertid blevet klogere, og vi kan se, at det ikke handler så meget om slid, men derimod om genetik og livsstil.
Det betyder, at mange af os er disponeret for at udvikle det, men at man med sin måde at leve på kan forsinke udviklingen temmelig meget. Og husk, at i forhold til træning, så er lidt MEGET bedre end ingenting.
Den nye forståelse af slidgigt betyder, at vi overvejer om sygdommen skal have et nyt navn, fx. blot artrose. Men da de fleste stadig kender sygdommen under navnet slidgigt, så holder vi os til det her.
Udover, at vi ved at der er en stor genetisk komponent i hvem der udvikler slidgigt og hvem der ikke gør, så kan vi også se, at tidligere skader i leddet, som fx. korsbåndsskade i knæet, disponerer ganske kraftigt for udvikling af slidgigt i leddet senere i livet – men tidligere i livet end man ellers ville forvente.
Derudover kan vi se, at flere kvinder end mænd får slidgigt, og at nogle typer jobs kan disponere for slidgigt bestemte steder. Det kunne fx være slidgigt i skulder hos lysinstallatører, som arbejder meget med armene over hovedet.
Vi kan også se, at sygdommen udvikler sig hurtigere hvis man ikke er så aktiv. Det betyder heldigvis også, at der er rigtig meget at gøre selv, ved at finde en måde at være aktiv på som du kan lide – eller ved at tage et træningsforløb som er specifikt målrettet at forebygge og behandle slidgigt.
Behandling af slidgigt
Man kan ikke helbrede slidgigt, men man kan forsinke udviklingen, og en del vil endda opleve bedring af at træne, selvom træningen ikke kan ændre på degenerationen i leddet. Det skyldes, at den smerte man mærker i sidste ende udformes af hjernen, og at man med træningen kan ændre hjernens opfattelse af knæet og knæets forfatning. Træningen kan altså virke smertestillende, selvom den ikke kan skabe ny brusk.
GLAiD-træning
GLAiD-træning er et dansk udviklet koncept som nu i 10 år har hjulpet danskere med deres slidgigt. Konceptet er udviklet af to professorer fra Syddansk universitet, og der er lavet omfattende forskning der viser den gode effekt af GLAiD-træningsforløb.
Øvelserne i GLAiD-træning er specifikt målrettet slidgigt i hofte og knæ, og er en blanding af styrketræning og neuromuskulær træning. Neuromuskulær træning betyder, at man arbejder med nervesystemets og hjernens måde at bruge og opfatte leddet på, samt stabiliteten i leddet.
Et GLAiD-træningsforløb varer 2-3 måneder, hvor du skal træne 2x om ugen. Er det på hold vil det typisk tage 1 time, men hvis du gerne vil selvtræne og lære øvelserne grundigt, kan det gøres på 30 minutter.
Emma er vores GLAiD-uddannede fysiotereapeut, og varetager både individuelle træningsforløb, og holdtræning efter behov. Mange vælger de individuelle forløb, fordi der her er mulighed for at lære øvelserne, og ellers træne de fleste gange derhjemme.
Nogle vil hellere på hold, fordi det er hyggeligt at træne med andre, der er i samme situation, eller fordi det kan være svært at få gjort selv.
Uanset hvilken model der passer bedst på dig, så skal du først til en individuel konsultation hos Emma, hvor du bliver undersøgt og I sammen lægger en plan for, hvilket forløb der passer bedst til dig.
Okklusionstræning
Inden for de seneste par år er en ny træningsform til slidgigt kommet til, nemlig okklusionstræning. Okklusionstræning handler om at nedsætte blodforsyningen til den del af kroppen der skal træne, og så træne så tungt som man kan. Det lyder måske lidt skørt, men fordelen er, at man skal bruge meget mindre belastning (altså vægt) når man træner, for at opnå samme effekt som hvis man lavede meget tung styrketræning.
Det betyder, at man med en meget lille belastning på leddet kan træne muskulatur, led og sener som hvis man dyrkede tung styrketræning – hvilket medfører en masse fordele, også for leddet. Netop af denne grund er træningsformen meget velegnet til slidgigt.
Vi tilbyder okklusionstræning på klinikken.
Slidgigt i hoften
Hofteleddet er et af de mest udsatte led for slidgigt, især når vi bliver ældre, og det er en meget almindelig tilstand blandt især personer over 80 år. Desværre kan slidgigt også ramme langt tidligere, og vi ser typisk patienter i klinikken fra 40 år og op.
Slidgigt i hoften kan føre til problemer med at gå samt smerter, med tiden selv når vi hviler. Hofteleddet er et kugleled, hvilket betyder, at ledfladen er kugleformet, og den passer ind i en ledskål i bækkenet. Det er brusken i både ledfladen og ledskålen, der gradvist nedbrydes, og da store kræfter passerer gennem hofteleddet, er det særlig udsat for slidgigt.
Hvis slidgigten bliver meget slem, er hofteleddet en af de led, der kan erstattes helt eller delvist med et nyt led gennem kirurgi.
Forbedring og træning af hofteleddet kan være mulig ved brug af GLAiD-træning, der har vist sig at have en særlig god effekt på hofteleddet samt knæledet. Dette kan være en hjælpsom tilgang til at lindre smerter og forbedre funktionen i hoften.
Slidgigt i lænden og nakken
Hofteleddet er et af de mest udsatte led for slidgigt, især når vi bliver ældre, og det er en meget almindelig tilstand blandt især personer over 80 år. Desværre kan slidgigt også ramme langt tidligere, og vi ser typisk patienter i klinikken fra 40 år og op.
Slidgigt i hoften kan føre til problemer med at gå samt smerter, med tiden selv når vi hviler. Hofteleddet er et kugleled, hvilket betyder, at ledfladen er kugleformet, og den passer ind i en ledskål i bækkenet. Det er brusken i både ledfladen og ledskålen, der gradvist nedbrydes, og da store kræfter passerer gennem hofteleddet, er det særlig udsat for slidgigt.
Hvis slidgigten bliver meget slem, er hofteleddet en af de led, der kan erstattes helt eller delvist med et nyt led gennem kirurgi.
Forbedring og træning af hofteleddet kan være mulig ved brug af GLAiD-træning, der har vist sig at have en særlig god effekt på hofteleddet samt knæledet. Dette kan være en hjælpsom tilgang til at lindre smerter og forbedre funktionen i hoften.
Slidgigt i skulder
Slidgigt i skulderen ses oftest hvis man har haft en ligamentskade i skulderen, eller hvis man har arbejdet i et fag hvor man har armene meget over hovedet. Det kunne fx. være folk der arbejder med at installere lamper, isolere tage eller bil- og flymekanikere.
Skulderen er et komplekst led, som det kan være svært at træne specifikt mod slidgigt. Men som med andre led, vil skulderen have gavn af at blive stabilitetstrænet, ligesom manuel behandling og tape kan smertelindre.
Slidgigt i hænderne
Slidgigt i hænderne er også ret almindeligt, og kan være enormt generende, da vi jo typisk bruger vores hænder rigtig meget i løbet af en dag. Særligt tommelfingerens grundled, det led der sidder nærmest helt nede ved håndleddet, er udsat for slidgigt, og særligt i fag hvor man bruger hænderne og især tommelfingeren meget. Det er meget almindeligt, at smerterne svinger ret meget, så der er dårlige og gode perioder.
Generel træning for resten af kroppen vil være godt, hvis man har slidgigt i hænderne, fordi det bidrager til at der kommer øget blodforsyning i hele kroppen, hvilket vil mindske irriationen i fingrene. Man kan også træne og udspænde hænderne, og endelig kan man også behandle hænderne manuelt eller med tape eller laser for at mindske smerterne.
Slidgigt i Knæet
Knæet er det led der aller oftest rammes af slidgigt. Det skyldes, at biomekaniske forhold i kroppen gør at knæene belastes uforholdsmæssigt meget, og således hver bærer 2-3 gange kropsvægten under gang. Under løb eller når man sidder på hug er det endnu mere.
Knæleddet har et ydre og et indre ledkammer, og begge kan rammes af slidgigt.
Nogle gange ser man, at det mest er det ene ledkammer der er ramt. I de tilfælde giver det god mening at kigge på resten af benet og evt. indlæg til foden, sådan at man prøver at fordele vægtbelastningen mere ligeligt på begge ledkamre når man går. Desuden er man desværre meget udsat for at udvikle slidgigt i knæene tidligt i livet hvis man som ung har fået en ligamentskade i knæet.
Knæleddet har meget god effekt af GLAiD-træning, og er det led som træningsprogrammet er aller bedst egnet til.
Slidgigt i foden
Som alle andre led i kroppen kan også fodens led blive ramt af slidgigt. Foden har mange forskellige små led, så der er desværre rig mulighed for at få stor påvirkning af fodens måde at bevæge sig på med den stivhed der følger med slidgigten. På sigt kan det give problemer med knystdannelse, hård hud og ligtorne.
Hvis man har haft brækket knogler i foden tidligere i sit liv, især komplicererede brud, vil man være i øget risiko for senere at få slidgigt i foden.
Heldigvis kan man gøre en del – både generel træning i resten af kroppen for at få bedre blodgennemstrømning, men også indlæg og manuel behandling, da man ofte vil få dysfunktioner i andre af fodens led, som også vil give stivhed og smerte. Disse kan holdes nede ved behandling.
Studierabat
Er du studerende? Så tilbyder vi 10% rabat på mange af vores behandlinger.
Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder
KompletFysio er din engagerede fysioterapiklinik i såvel skadeshåndtering, vejledning, forebyggelse og behandling. Vi er et team der besidder forskellige kompetencer, indenfor flere områder af vores fag.
