Forreste knæsmerterer er navnet for en smertefølelse i knæleddet mellem knæskallen og lårbensknoglen. Forestil dig knæskallen som en vogn, der kører i en rille eller et spor, hver gang du bøjer og strækker knæet. Dette spor styres af flere muskler, og en lille fejl i deres samspil kan over tid føre til smerter, stivhed og en følelse af ustabilitet i knæet.

Disse smerter træder ofte frem, når man går op eller ned ad trapper, bevæger sig i kuperet terræn, sidder på hug eller rejser sig efter at have siddet ned i en længere periode. Dette er en tilstand, der er særligt udbredt blandt unge sportsudøvere og ældre motionister.

Men der er hjælp at hente. Behandling af forreste knæsmerter fokuserer på skræddersyet træning og øvelser, der minimerer irritationen af knæskallen. Målet er at give det betændte område ro til at heles. Yderligere behandlingsmetoder kan inkludere tapening, laserbehandling og manuel behandling af de omkringliggende muskler.

Løberknæ er en skade, mange løbere kender alt for godt. Den opstår på grund af irritation i den store sene på ydersiden af låret, som er fastgjort på ydersiden af knæleddet. Efterhånden som irritationen udvikler sig, vil smerter begynde at manifestere sig, især hos dem, der løber lange distancer. Disse løbere vil typisk mærke smerter på ydersiden af knæet allerede efter kort tid på løbeturen. Det er også værd at bemærke, at skaden kan være relateret til kroppens biomekanik, især i ankel, knæ og hofte, som kan øge risikoen for denne tilstand.

Når det kommer til behandling, er målet klart: reducere irritationen. Dette kan opnås ved at justere løbeteknikken eller træningsrutinen og ved at behandle selve senen for at mindske dens friktion mod knæet.

Sinding Larsons sygdom er en irritation i senen, der forbinder den store muskel på forsiden af låret og knæskallen. Denne sene fortsætter ned til underbenet, og netop ved dette fæstepunkt kan irritation opstå, især under børns hurtige vækstperioder. Tilstanden er beslægtet med Osgood-Schlatter, da begge involverer irritation i samme sene, men på forskellige steder. Det kan derfor være udfordrende at afgøre, hvilken af de to tilstande der forårsager knæsmerter.

Tilstanden opstår som regel i 10-11-års alderen, og oftere hos drenge end hos piger.

Symptomerne er knæsmerter og evt. hævelse efter at barnet har været fysisk aktiv, og at senens hæfte er ømt når man rører ved det.

Behandlingen af Sinding Larsons sygdom er målrettet at mindske symptomerne, og give senen bedst mulige betingelser for at komme af med irritationen igen. Der vil tit være brug for at kigge på hvordan du træner, så senen ikke belastes for meget, men samtidig styrkes.

Slidgigt, eller artrose som man også kalder det, dukker op i leddene hos de fleste af os efterhånden som årene går. Det er genetisk bestemt hvornår vi får artrose, og hvor generet vi er af det. Dog kan en tidligere skade i fx. knæet gøre, at man er mere disponeret over for at udvikle artrose.

Artrose giver smerter i knæet ved belastning, men kan også forekomme i hvile. Smerterne vil især mærkes når man skal igang med en aktivtet, og aftage når kroppen er kommet igang. Ved mere fremadskreden artrose kan man også have smerter i hvile og om natten.

Behandlingen af artrose handler om at forsinke udvikling af flere symptomer. De fleste med artrose vil kunne forsinke forværringen af tilstanden ved at træne målrettet styrke- og stabilitetstræning, især efter princippet GLAiD (Godt Liv med Artrose i Danmark). En del oplever en klar forbedring af smerterne efter at have gennemført et GLAiD-forløb.