Farselshold

Et træningshold for far på barsel.

Farselshold – træning for far på barsel

 

Ønsker du at holde formen eller komme i form under din barsel, så er farselsholdet måske noget for dig.

Vores farselshold, er et hold for far der er på barsel, og ønsker at træne.

Holdet er tilrettelagt således at træningen udelukkende er for far, men hvor baby er velkommen. Baby kan enten være med i lokalet, hvor vi vil sørge for legetøj og gerne hjælper med at underholde, eller de kan ligge i barnevognen lige udenfor og tage en lur.

 

Vores hold er tilrettelagt således, at der er mulighed for at skifte, trøste, lege eller hvad babys behov er, uden at det går udover fars træning. Der skal være tid til både træning og hygge og samvær med baby.

Derudover er det en god mulighed for at møde andre fædre på barsel.

Adam har selv været på barsel med sin søn, hvor han savnede aktive fællesskaber med andre fædre, og var der han fik ideen til ”farselshold”.

Træningen

Træningen er en kombination af puls og styrke, og vi sørger for at du får en effektiv træning, samtidig med at du er sammen med din baby.

Da holdene bevidst er små, er der gode muligheder for, at tilrettelægge en træning efter individuelle niveauer og evt. skader.

Det skal være en god oplevelse for både far og baby.

Kontakt os

Hvis du ønsker yderligere information om vores farselshold, eller ønsker at booke en tid til en individuel vurdering for at komme på hold, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Du kan kontakte Adam direkte på adam@kompletfysio.dk

Du kan også nemt booke en tid online på vores hjemmeside, eller du kan ringe til os på 30480785. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser hurtigst muligt.

Praktisk information om farselshold

Tid

Onsdag 11.30-12.45

Sted

KompletFysio
Sindshvilevej 15, 2000 Frederiksberg

Pris og deltagere

1 gang om ugen i 8 uger: 1.600,- forudbetalt

Antal pladser på holdet: 5

Fysioterapeut

Anne

Påklædning

Træningstøj og sko. Der er mulighed for at du kommer til at svede, så medbring evt. et lille håndklæde.

Din barnevogn kan stå udenfor, eller i baggården

Booking

Kontakt Adam på adam@kompletfysio.dk

sygeforsikring-danmark-logo

Tilskud

Du kan spare op til 133 kr.- ved første behandling og 88 kr.- på de efterfølgende behandlinger*.

Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder

KompletFysio er din engagerede fysioterapiklinik i såvel skadeshåndtering, vejledning, forebyggelse og behandling. Vi er et team der besidder forskellige kompetencer, indenfor flere områder af vores fag.