Vejrtrækningshold
På holdet arbejder vi med alle former for vejrtrækning og vejrtrækningsøvelser.
Holdet er både for dig, som har udfordringer med vejrtrækningen, fx i form af dysfunktionel vejrtrækning eller lungesygdom, men også til dig med fx stress, angst eller autisme.
Vi arbejder både biomekanisk med vejrtrækningen og bevægeligheden i kroppen, men også med de kemiske processer under vejrtrækningen, og med vores nervesystem.
På de 8 uger kommer vi vidt omkring, helt fra blid bevægelsestræning og lange udstræk til Wim Hof-træning og de-stress-øvelser. Du deltager naturligvis kun i de dele du er tryg med, og man må altid tage en pause.
Underviser på holdet er vejrtrækningsfysioterapeut Emma. Emma har undervisning fra både Danmark, England og Sydafrika i åndedræt, og benyttes som ekspert, konsulent og oplægsholder.
Emma er Danmarks førende behandler af dysfunktionel respiration, men arbejder også med KOL, COVID-19, Tuberkulose, Nedsat lungefunktion, bronkieekstasi, Lungefibrose, stress, angst, hovedpine, kroniske smerter og optimering af vejrtrækning.
Du kan være med uanset hvilket niveau du er på, da holdene er små, så der er ekstra god tid til at tage udgangspunkt i netop dine behov.
Praktisk information om vejrtrækningshold
Tid
Mandag: 16:00 – 17:10 eller 17:30-18:40.
Der starter nyt forløb 4x om året.
Sted
KompletFysio
Sindshvilevej 15, 2000 Frederiksberg
Pris
1 gange om ugen i 8 uger:
1.720 ,- forudbetalt
Fysioterapeut
Påklædning
Almindeligt træningstøj med løs elastik om maven.
Booking
For at ramme dit niveau, er det en forudsætning at du har været til en konsultation hos Emma inden.
Kontakt Emma på emma@kompletfysio.dk.
Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder
KompletFysio er din engagerede fysioterapiklinik i såvel skadeshåndtering, vejledning, forebyggelse og behandling. Vi er et team der besidder forskellige kompetencer, indenfor flere områder af vores fag.