GLAiD knæ og hofte

Slidgigt i hofte- og knæ er et udbredt problem, der kan have en betydelig indvirkning på både hverdag og livskvalitet.

GLAiD-træning for knæ og hofte

Slidgigt i hofte- og knæ er et udbredt problem, der kan have en betydelig indvirkning på både hverdag og livskvalitet. Mod slidgigt findes GLAiD-træningskonceptet, som over årtier har forfinet træningen til at være så effektiv mod slidgigt som muligt, samtidig med at det er relativt nemt at komme igang med.

Hvad er slidgigt?

Slidgigt, eller artrose som det også kaldes, er en ledsygdom som kan give smerte, begrænset bevægelighed og nedsat funktion af benet, og slidgigt er noget som rigtig mange danskere lever med hver dag.

Heldigvis har vi nogle redskaber at arbejde med, når det kommer til slidgigt. I den mest ekstreme ende er der operation, hvor man udskifter hele eller dele af det påvirkede led med kunstige dele. Mange har gavn af operationen, men som regel først når leddet er meget hårdt ramt og man har stærke smerter. En operation er også en stor belastning for kroppen, og så holder det kunstige led ikke mere end ca 20 år, så dét kan også være en grund til at ønske at udskyde operationen.

Før man overhovedet overvejer operation, eller hvis man indtil videre kun har lette smerter og stivhed, så er træning en rigtig god løsning. Forskere på Syddansk unisversitet har i mange år forsket i og arbejdet med hvordan man bedst træner med slidgigt, og det er den forskning GLAiD-træning er formet af.

GLAiD-træning kombinerer styrke, stabilitet og bevægelighedsøvelser, og har vist sig at være effektiv til at reducere smerte, forbedre funktion og forebygge tilbagevendende skader.

Hvad er GLAiD-træning?

GLAiD står for “Godt Liv med Artrose i Danmark” og er en træningsmetode, der specifikt er udviklet til personer med hofte- og knæartrose.GLAiD er udviklet i samarbejde mellem fysioterapeuter, træningsvejledere og forskere, og bygger på evidensbaserede principper. Syddansk universitet fortsætter den dag idag forskningen, og har markeret sig på den internationale scene, fordi GLAiD-tilgangen netop har vist sig at være så effektiv til slidgigt. GLAiD-træning fokuserer på at forbedre muskelstyrke, stabilitet og mobilitet i hele benet, for at mindske smerte og forbedre funktion af det ramte led. Samtidig benytter træningen sig af neuromotoriske øvelser, hvor man både træner muskler og led, men også arbejder med nervesystemets opfattelse og regulering af leddet. Netop dette element er en af hemmelighederne bag GLAiD-træningens succes.

Træningen foregår på fysioterapiklinikker enten på hold eller individuelt, og træningen tilpasses til hver klients behov og niveau.

Hvem kan have gavn af GLAiD-træning?

GLAiD-træning er velegnet til en bred vifte af hofte- og knæproblemer. Det er ikke blot artroseramte der kan have gavn af træningsprogrammet; det kan også være relevant for tidligere skadede og dem, der ønsker at forebygge fremtidige problemer eller har brug for et alsidigt træningsprogram. Hvis man i sit liv med artrose er nået til at skulle opereres, viser forskning også, at resultatet bliver bedre hvis man har trænet op til operationen, og også her kan GLAiD give mening. På samme måde kan GLAiD være en god genoptræning efter man har fået skiftet et led ud.

GLAiD-træing på hold

Mange steder foregår GLAiD-træningen på hold, hvor man sammen med andre med slidgigt laver øvelserne 2 gange om ugen i 2-3 måneder. Inden du begynder på holdet vil du blive undersøgt grundigt af vores GLAiD-fysioterapeut Emma, sådan at din træning rammer dit niveau præcist.

Holdtræningen er særlig relevant, hvis du ved med dig selv at det bliver svært at få lavet træningen hvis ikke det er sammen med andre, og hvis det betyder noget at hygge sig sammen imens.

Hvis du vil vide mere om GLAiD-træning på hold, så kontakt Emma, som du kan læse mere om her

GLAiD-træning individuelt

For mange er et individuelt forløb et bedre match end holdtræning. Individuel træning er mindre tidskrævende og mere fleksibelt end holdtræning.

Til individuel træning vil du have en indledende konsultation hos vores GLAiD-terapeut Emma, og vil der blive instrueret i øvelserne. Dem skal du så lave hjemme 2x om ugen, når det passer dig, og så kommer du ind forbi klinikken efter behov til et tjek af øvelser og tilretning af niveau, efterhånden som du bliver stærkere. Efter 2-3 måneder evaluerer vi effekten og lægger en plan for, hvordan du kan holde træningen ved lige hvis du ønsker det.

Hvis du vil vide mere om individuel GLAiD-træning, så kontakt Emma, som du kan læse mere om her

sygeforsikring-danmark-logo

Tilskud

Du kan spare op til 133 kr.- ved første behandling og 88 kr.- på de efterfølgende behandlinger*.

Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder

KompletFysio er din engagerede fysioterapiklinik i såvel skadeshåndtering, vejledning, forebyggelse og behandling. Vi er et team der besidder forskellige kompetencer, indenfor flere områder af vores fag.