Vejrtrækning og lunge

Vores åndedræt er til stede hele tiden, lige fra vi fødes til vi dør. Det er vores åndedræt, der hjælper os med at ilte vores hjerne, vores muskler og vores organer i kroppen. Åndedrættet påvirkes af og påvirker vores nervesystem, humør og energi i kroppen.

Vejrtrækningsterapi hos KompletFysio

Hver gang du trækker vejret, skal lungerne udvides, brystkassen bestående af ribben og rygsøjlen bevæge sig og vejrtræknings-musklen arbejde.

Vores vejrtrækning er reguleret af vores nervesystem, når vi er stressede, arbejder eller skal performe, trækker vi vejret hurtigere ellers flere gange per minut, mens vi bør trække vejret roligt og dybt mens vi sover.

For nogle er det at trække vejret det mest naturlige og en automatiseret funktion. Men lider du af en lungesygdom, stress, nedsat bevægelighed over brystryggen kan det at trække vejret være en udfordring.

Ved åndedrætsterapi undersøger vi dig og hjælper dig med at få en lettere vejrtrækning. Du vil både blive behandlet og få øvelser med hjem. Alle forløb er individuelle, men du ville allerede efter få konsultationer mærke en forskel.

Mellemgulvet

– Vores åndedrætsmuskel

Mellemgulvsmusklen diaphragma er vores primære åndedrætsmuskel og ligger som en faldskærm under lungerne og adskiller brystkassen fra mavesækken. Ved sammentrækning presses musklen ned mod maven, mens lungerne udvides og man indånder luft. Det modsatte sker når vi puster luften ud igen.

Bonus info

Når åndedrætsmusklen trækker sig sammen og presser ned mod maven, skubber musklen til organerne i maven. Dette er lettere i stående stilling end liggende og derfor er det lettere at synge når man står op end når man ligger ned.

Vejrtrækningshold

I KompletFysio tilbyder vi et vejrtrækningshold med vejtrækningsfokus. På holdet er det vores lungespecialiserede fysioterapeut Emma, der underviser.

Emma har undervisning fra både Danmark, England og Sydafrika i åndedræt, lungefunktion, KOL, COVID-19, Tuberkulose, Nedsat lungefunktion, bronkieekstasi, Lunge fibrose, Dysfunktionel respiration, hovedpine, kroniske smerter og optimering af vejrtrækning.

Du kan være med uanset hvilket niveau du er på, da holdene er små, så der er ekstra god tid til at tage udgangspunkt i netop dine behov.

Åndedrætsterapeutisk behandling består af:

  • Neurofysiologisk træning af respirationsmønstre
  • Behandling og træning af gener fra m. diaphragma
  • Behandling af synke-, tale- og sangbesvær
  • Behandling af øvrige gener fra struben og tungen
  • Visualiseringsøvelser
  • Mindfulness
  • Neurofysiologisk træning af respirationsmønstre
  • Behandling og træning af gener fra m. diaphragma
  • Behandling af synke-, tale- og sangbesvær
  • Behandling af øvrige gener fra struben og tungen
  • Visualiseringsøvelser
  • Mindfulness
  • Neurofysiologisk træning af respirationsmønstre
  • Behandling og træning af gener fra m. diaphragma
  • Behandling af synke-, tale- og sangbesvær
  • Behandling af øvrige gener fra struben og tungen
  • Visualiseringsøvelser
  • Mindfulness

Dysfunktionel respiration

Vores vejrtrækning styres ubevidst og er designet til at foregå uhindret og let – men stress, smerter eller indgreb i kroppens balance kan forstyrre dette system. Vi kalder det dysfunktionel respiration, fordi der ikke som sådan er noget galt med selve luftvejene – men arbejdsfordelingen over hvilke muskler der laver hvad når man trækker vejret (funktion) er blevet forstyrret (dys-).

Hvad er dysfunktionel respiration og hvordan føles det?

Mønsteret vil være forskelligt fra menneske til menneske, men overordnet kan man sige, at mange af de muskler der sidder omkring skuldre, nakke, hals og bryst begynder at forsøge at hjælpe til med at øge rumfanget i lungerne. På kort sigt gør det ikke så meget, men der skal ikke gå mange dage før det vil give andre problemer i form af stivhed af muskulaturen mellem ribbenene, af de muskler der forsøger at hjælpe, og af mellemgulvet selv. Måske mærker du, at det er sværere at trække vejret eller føler dig hurtigere forpustet, eller måske har du smerter i brystkasse, ryg, mave eller skuldre.

Når man har trukket vejret anderledes i en periode, sker der også det, at hjernen, vores hovedcomputer, automatisk regulerer vejrtrækningen efter det nye mønster, og det er en af årsagerne til at det kan være svært selv at normalisere sit vejrtrækningsmønster når det først er blevet dysfunktionelt.

Hvorfor får man dysfunktionel respiration?

Normalt har vi et finstemt system der sørger for, at vi ikke bruger ret meget energi på at trække vejret. Indåndingen foregår ved, at mellemgulvet trækker sig sammen og trækker lungerne nedad og ud, så deres rumfang øges og luften suges ned i lungerne. Indåndingen skabes ved at mellemgulvet slapper af, og lader det udspændte, elastiske lungevæv trække sig selv tilbage til udgangspunktet.

Men nogle gange bliver dette system forstyrret, og det kan ske af en lang række årsager. Stress eller smerter kan påvirke vejrtrækningen, men også operationer i kroppen, infektioner – som fx. Covid-19 – brækkede knogler, fald eller ubehagelige oplevelser kan alt sammen være med til at starte et alternativt vejrtrækningsmønster.

Hvordan behandler man dysfunktionel respiration?

Behandlingen vil altid starte med en grundig udredning og undersøgelse af både din bevægelighed i ryg, skuldre og nakke såvel som en separat undersøgelse af dit åndedræt. Åndedrætsmønsteret – de strategier man benytter til at øge lungerumfanget – er forskelligt hos alle, så første step er at vi sammen klarlægger præcis hvad der sker i din krop, og hvordan du trækker vejret.

Med udgangspunkt i dette vil vi dernæst gennemgå åndedrætsøvelser for at gen-lære det naturlige vejrtrækningsmønster, og arbejde manuelt med de muskler der i stedet arbejder og er blevet stivgjort. Behandlingen vil derfor altid være en kombination af manuel behandling og øvelser, og øvelserne vil i høj grad tage udgangspunkt i dit åndedræt og nervesystemets regulering af dette.

sygeforsikring-danmark-logo

Tilskud

Du kan spare op til 133 kr.- ved første behandling og 88 kr.- på de efterfølgende behandlinger*.

Genoptræning efter Covid-19

Op til 75% af alle Covid-ramte får senfølger i en periode efter infektion. Du kan få behov for genoptræning både hvis du har været indlagt, men også hvis du har haft et mildt forløb hjemme, men stadig ikke er helt dig selv igen 4 uger efter dine symptomer startede.

Hvad er senfølger?

Der er stadig meget vi ikke ved om Covid-19, men det bliver desværre kun mere tydeligt, at det er en sygdom der kan skade kroppen på mange forskellige områder, og at den skade kan vare ved længere end vi er vant til fra fx. influenza. Senfølger efter Covid-19/Coronavirus kan fx være:

  • Vedblivende hoste
  • Åndenød
  • Træthed
  • Kort udholdenhed når du er fysisk aktiv
  • Følelse af at have feber/generel sygdomsfølelse i kroppen
  • Smerter i mave, bryst eller andre steder i kroppen
  • Hovedpine
  • Følelse af stram brystkasse

Hvordan behandler man senfølger?

Ved første konsultation vil du blive grundigt undersøgt, da der er stor forskel på hvordan senfølgerne viser sig hos den enkelte. Sammen vil du og din fysioterapeut lave en plan for, hvordan din genoptræning overordnet kommer til at foregå.

Din genoptræning kommer til at fokusere på de udfordringer du har, men typisk vil der være behov for både fysisk genoptræning, særlig åndedrætstræning, mentaltræningsøvelser og manuel behandling. Du kan læse mere om åndedrætstræning under Vejrtrækningsterapi.

Genoptræningen efter Covid-19 kan være langstrakt og særlig kompleks pga. de mangeartede symptomer man kan have efter infektionen. Derfor er det særlig vigtigt, at din genoptræning er skræddersyet til netop din krops reaktion på infektionen.

Hvem behandler senfølger?

Hos Kuhre Fysio behandles Covid-19-senfølger af vores fysioterapeut og åndedrætsterapeut Emma. Emma har speciale i lungebehandling og kroniske, komplekse problematikker, og har arbejdet med senfølger siden maj 2020. Du kan læse mere om Emma her.

Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder

KompletFysio er din engagerede fysioterapiklinik i såvel skadeshåndtering, vejledning, forebyggelse og behandling. Vi er et team der besidder forskellige kompetencer, indenfor flere områder af vores fag.