Slidgigt

Udover, at vi ved at der er en stor genetisk komponent i hvem der udvikler slidgigt og hvem der ikke gør, så kan vi også se, at tidligere skader i leddet, som fx. korsbåndsskade i knæet, disponerer ganske kraftigt for udvikling af slidgigt i leddet senere i livet – men tidligere i livet end man ellers ville forvente.

Derudover kan vi se, at flere kvinder end mænd får slidgigt, og at nogle typer jobs kan disponere for slidgigt bestemte steder. Det kunne fx være slidgigt i skulder hos lysinstallatører, som arbejder meget med armene over hovedet.

Vi kan også se, at sygdommen udvikler sig hurtigere hvis man ikke er så aktiv. Det betyder heldigvis også, at der er rigtig meget at gøre selv, ved at finde en måde at være aktiv på som du kan lide – eller ved at tage et træningsforløb som er specifikt målrettet at forebygge og behandle slidgigt.

Emma er vores GLAiD-uddannede fysiotereapeut, og varetager både individuelle træningsforløb, og holdtræning efter behov. Mange vælger de individuelle forløb, fordi der her er mulighed for at lære øvelserne, og ellers træne de fleste gange derhjemme.

Nogle vil hellere på hold, fordi det er hyggeligt at træne med andre, der er i samme situation, eller fordi det kan være svært at få gjort selv.

Uanset hvilken model der passer bedst på dig, så skal du først til en individuel konsultation hos Emma, hvor du bliver undersøgt og I sammen lægger en plan for, hvilket forløb der passer bedst til dig.

Slidgigt i lænden og nakken

Hofteleddet er et af de mest udsatte led for slidgigt, især når vi bliver ældre, og det er en meget almindelig tilstand blandt især personer over 80 år. Desværre kan slidgigt også ramme langt tidligere, og vi ser typisk patienter i klinikken fra 40 år og op.

Slidgigt i hoften kan føre til problemer med at gå samt smerter, med tiden selv når vi hviler. Hofteleddet er et kugleled, hvilket betyder, at ledfladen er kugleformet, og den passer ind i en ledskål i bækkenet. Det er brusken i både ledfladen og ledskålen, der gradvist nedbrydes, og da store kræfter passerer gennem hofteleddet, er det særlig udsat for slidgigt.

Hvis slidgigten bliver meget slem, er hofteleddet en af de led, der kan erstattes helt eller delvist med et nyt led gennem kirurgi.

Forbedring og træning af hofteleddet kan være mulig ved brug af GLAiD-træning, der har vist sig at have en særlig god effekt på hofteleddet samt knæledet. Dette kan være en hjælpsom tilgang til at lindre smerter og forbedre funktionen i hoften.

Slidgigt i hænderne

Slidgigt i hænderne er også ret almindeligt, og kan være enormt generende, da vi jo typisk bruger vores hænder rigtig meget i løbet af en dag. Særligt tommelfingerens grundled, det led der sidder nærmest helt nede ved håndleddet, er udsat for slidgigt, og særligt i fag hvor man bruger hænderne og især tommelfingeren meget. Det er meget almindeligt, at smerterne svinger ret meget, så der er dårlige og gode perioder.

Generel træning for resten af kroppen vil være godt, hvis man har slidgigt i hænderne, fordi det bidrager til at der kommer øget blodforsyning i hele kroppen, hvilket vil mindske irriationen i fingrene. Man kan også træne og udspænde hænderne, og endelig kan man også behandle hænderne manuelt eller med tape eller laser for at mindske smerterne.

Slidgigt i foden

Som alle andre led i kroppen kan også fodens led blive ramt af slidgigt. Foden har mange forskellige små led, så der er desværre rig mulighed for at få stor påvirkning af fodens måde at bevæge sig på med den stivhed der følger med slidgigten. På sigt kan det give problemer med knystdannelse, hård hud og ligtorne.

Hvis man har haft brækket knogler i foden tidligere i sit liv, især komplicererede brud, vil man være i øget risiko for senere at få slidgigt i foden.

Heldigvis kan man gøre en del – både generel træning i resten af kroppen for at få bedre blodgennemstrømning, men også indlæg og manuel behandling, da man ofte vil få dysfunktioner i andre af fodens led, som også vil give stivhed og smerte. Disse kan holdes nede ved behandling.