Genoptræning efter Covid

Op til 75% af alle Covid-ramte får senfølger i en periode efter infektion. Du kan få behov for genoptræning både hvis du har været indlagt, men også hvis du har haft et mildt forløb hjemme men stadig ikke er helt dig selv igen 4 uger efter dine symptomer startede.

Hvad er senfølger?

Der er stadig meget vi ikke ved om Covid-19, men det bliver desværre kun mere tydeligt, at det er en sygdom der kan skade kroppen på mange forskellige områder, og at den skade kan vare ved længere end vi er vant til fra fx. influenza.

Senfølger efter Covid-19/Coronavirus kan fx være

  • Vedblivende hoste
  • Åndenød
  • Træthed
  • Kort udholdenhed når du er fysisk aktiv
  • Følelse af at have feber/generel sygdomsfølelse i kroppen
  • Smerter i mave, bryst eller andre steder i kroppen
  • Hovedpine
  • Følelse af stram brystkasse

Hvordan behandler man senfølger?

Ved første konsultation vil du blive grundigt undersøgt, da der er stor forskel på hvordan senfølgerne viser sig hos den enkelte. Sammen vil du og din fysioterapeuten lave en plan for, hvordan din genoptræning overordnet kommer til at foregå.

Din genoptræning kommer til at fokusere på de udfordringer du har, men typisk vil der være behov for både fysisk genoptræning, særlig åndedrætstræning, mentaltræningsøvelser og manuel behandling. Du kan læse mere om åndedrætstræning under “Åndedrætsterapi”

Genoptræningen efter Covid-19 kan være langstrakt og særlig kompleks pga. de mangeartede symptomer man kan have efter infektionen. Derfor er det særlig vigtigt, at din genoptræning er skræddersyet til netop din krops reaktion på infektionen.

Hvem behandler senfølger?

Hos Kompletfysio behandles Covid-19-senfølger af vores fysioterapeut og åndedrætsterapeut Emma. Emma har speciale i lungebehandling og kroniske, komplekse problematikker, og har arbejdet med senfølger siden maj 2020. Du kan læse mere om Emma.

Book en tid hos Emma, for at blive behandlet.

Mellemgulvet

Vores åndedrætsmuskel

Mellemgulvsmusklen diaphragma er vores primære åndedrætsmuskel og ligger som en faldskærm under lungerne og adskiller brystkassen fra mavesækken. Ved sammentrækning presses musklen ned mod maven, mens lungerne udvides og man indånder luft. Det modsatte sker når vi puster luften ud igen.

Fun fact

Når åndedrætsmusklen trækker sig sammen og presser ned mod maven, skubber musklen til organerne i maven. Dette er lettere i stående stilling end liggende og derfor er det lettere at synge når man står op end når man ligger ned.

Læs mere om åndedrætsterapi.

Åndedrætsterapeutisk behandling består af:

  • Neurofysiologisk træning af respirationsmønstre
  • Behandling og træning af gener fra m. diaphragma
  • Behandling af synke-, tale- og sangbesvær
  • Behandling af øvrige gener fra struben og tungen
  • Visualiseringsøvelser
  • Mindfulness
  • Parasympaticusstimulation
  • Behandling af nedsat eller ophørt peristaltik
  • Behandling af lungelidelser
  • Mestringsstrategier til lungelidelser
  • Graded exposure
  • Covid-19-rehabilitering
  • Mentaltræningsøvelser
  • Patientinformation om åndedrætscentret, respirationsmønstre mv
  • Pleurastræk for stimulation af surfaktantproduktion
  • Træning af CO2-tolerancen
  • Performanceoptimering og træning af O2-udnyttelsesgraden
Fremragende
På basis af 122 anmeldelser
Roesgo Gaming
30. April, 2025
Mit forløb hjalp meget med min smerter. Adam er flink og udfører 100% et godt stykke arbejde med stor empatisk forståelse og finder en god måde at tale til lige præcis den motivation, som du har brug for. Kæmpe anbefalinger.
Mohammad Mohammad
28. Marts, 2025
Startede hos Rasmus hos KompletFysio og det var den helt rette beslutning! Jeg startede hos ham efter en korsbåndsoperation for at genoptræne mit knæ, han var klasse gennem hele forløbet og fik mig tilbage til fodbolden stærkere og med mere selvtillid end før! Jeg kan med 100% sikkerhed anbefale ham!
Torbjørn Rosvoll
28. Marts, 2025
Dygtige folk! Både Andreas og Rasmus må anbefales - to sjove gutter med masser af humor og kundskab.
Malou Maxine
18. Marts, 2025
Jeg har været i et fys- og åndedræts forløb med Emma Bjørn Wiwe hos KompletFysio på Frederiksberg. Jeg mødte hende igennem et åndedræts foredrag på min uddannelse, og blev interesseret i hendes holistiske åndedræts og bindevævs tilgang. Hun har hjulpet mig med at optimere en åndedræts ubalance og identificeret et smerte/problem i min lænd, hvilket jeg har gået rundt med i længere tid. Jeg oplevede Emma som en nærværende, dygtig og rar person og behandler, og jeg kan anbefale hendes holistiske behandling. Jeg synes, at det var irriterende at skulle huske behandlings lagen til hver session, og savnede en overskuelig prisliste samt øvelses oversigt, men ellers har det været godt at gå hende :-)
Henrik Kjar
17. Marts, 2025
Jeg var første hos en anden klinik, men fik anbefalet Adam Elmdal Thagesen. Han har behandlet en kompleks skulderskade, hvor jeg døjede med smerter efter et voldsomt fald. Adam har arbejdet systematisk med skiftevis at kortlægge muskelspændingerne, give målrettet massage og præcis instruktion af øvelser. Efterhånden som de enkelte muskler blev løsnet opstod spændinger i andre muskler. 3 gange med ny kortlægning og nye øvelser. Samtidig har jeg fået integreret øvelserne med styrketræning til kajak, hvor Adam kan bruge sine store viden og erfaring med sportsskader. Det var et koncentreret forløb på 7 uger, og jeg kan kun anbefale Adam Elmdal Thagesen. Henrik 64 år.
Gustav B
15. Marts, 2025
Havde i en længere tid gået hos en anden fysioterapeut, hvor jeg ikke så nogen forbedring. Jeg tog derfor kontakt til Adam, som hurtigt fandt roden til min skade, og jeg så på kort tid så en stor forbedring med min skade. Havde et fremragende forløb hos ham. Kæmpe anbefaling!
Johanna J
12. Februar, 2025
Jeg kan varmt anbefale Adam som behandler. Med sin helhedsorienterede, lyttende og nærværende tilgang er han utrolig professionel og dygtig!
Anders Aarby
7. Februar, 2025
Markant fremgang allerede efter første besøg. Fagligt dygtig personale, man føler sig set og hørt i processen. Meget positiv oplevelse og stor hjælp. Kan klart anbefales!
Frederik Darmer
31. Januar, 2025
Rigtig godt sted, jeg har både haft forløb med Nicklas og Adam, begge er utrolig kompetente, imødekommende, og har enorm stor viden omkring andre faktorer som også kan have en effekt på de gener man har. Kæmpe anbefaling, jeg går i hvert fald ikke andre steder hen lige foreløbig.
mads steensen
30. Januar, 2025
Havde et forløb med Adam, hvilket jeg var rigtig tilfreds med. Der var høj faglighed og god sparring igennem hele forløbet. Kan helt klart anbefales

Studierabat

Er du studerende? Så tilbyder vi 10% rabat på mange af vores behandlinger.

Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder

KompletFysio er din engagerede fysioterapiklinik i såvel skadeshåndtering, vejledning, forebyggelse og behandling. Vi er et team der besidder forskellige kompetencer, indenfor flere områder af vores fag.