Hos KompletFysio arbejder vi meget manuelt
Hos KompletFysio arbejder vi meget manuelt – altså bruger vores hænder til at behandle dig. Men træning er også et vigtigt redskab for os, og her på siden kan du læse mere om hvad vi tilbyder af træning.
Hvorfor er træning vigtigt?
Over de sidste 20 år har forskning igen og igen kunnet bevise, hvor gavnligt træning er for rigtig mange forskellige tilstande. Der kan være mange grunde til, at der er behov for træning.
- Hvis der er muskelspændinger og smerter, hjælper det som oftest med bedre blodgennemstrømning i både kroppen som helhed, og specifikt i det ramte område. Den øgede blodgennemstrømning medfører bedre regeneration og mindsket irritation, som hos de fleste vil bidrage til at smerterne mindskes. Dette er også en af de største grunde til, at vi ofte giver lidt øvelser med hjem når vi behandler.
- Hvis der er større ubalancer i kroppens muskelstyrke og -længde, fx hvis man har en udfordring med holdning eller arbejder meget på en bærbar computer, så kan træning af den svage muskulatur samt koordinationstræning ofte gøre en hel del for at afhjælpe årsagen til, at smerterne overhovedet er opstået.
- Hvis man har været ramt af en skade, er der næsten altid brug for genoptræning for at hjælpe kroppen godt videre. Det handler både om at mindske smerte, øge bevægeligheden, og til sidst at få styrken tilbage. Og så er det også godt at have et kompetent øje på, om ikke bare styrken, men også samspillet med de øvrige muskler i kroppen, er kommet godt op at køre igen.
- Hvis man er gravid er der mange ekstra gode grunde til at træne – babys og mors sundhed, en lettere fødsel hvor man også står stærkere i efterfødselsforløbet og til amning. Samtidig er der ting man bør være opmærksom på, og det kan være godt at få hjælp til hvordan man træner bedst efterhånden som maven vokser.
- Har man været igenenm en graviditet og fødsel kan der være behov for hjælp til at komme ovenpå igen, både hvis man døjer med fødselsskader, delte mavemuskler, udtrætte bækkenbund eller “bare” trætte ammeskuldre.
Hvilke typer træning tilbyder KompletFysio?
Hold
Hos KompletFysio kan du træne på en lang række af hold, og hvis du er interesseret i et hold med høj kvalitet i træningen og skræddersyet til dig, så er der med garanti et match til dig.
Er der et hold vi mangler, så opretter vi det gerne så hurtigt vi kan, så tag endelig fat i os selv hvis det du ønsker ikke lige er på listen.
Hos KompletFysio har vi både hold for ankel, knæ, ryg og skulder, samt styrkehold, gravidhold, efterfødselshold, fysio-pilateshold, vejrtrækningshold, okklusionshold og seniorhold.
Alle vores hold er små hold med plads til individuel tilpasning og god tid til dig og dine behov. I vores holdsal og styrkerum har vi et væld af spændende træningsudstyr helt fra TRX og sensey-bolde til ChronoJump og højkvalitets okklusionsmanchetter.
Individuel træning
Ud over vores hold er der også mulighed for at få et individuelt træningsforløb, enten i forbindelse med ønsket om større styrke eller øget performance, eller ved behov for et fleksibelt, specialdesignet genoptræningsforløb.
Alle vores sportsfysioterapeuter varetager individuelle forløb, og har lang erfaring med specialiseret træning og genoptræning.
GLAiD-træning
På klinikken tilbyder vi også den specialiserede træning GLAiD-træning for hofte og knæ. GLAiD-træning varetages af vores GLAiD-terapeut Emma, og du kan læse mere om GLAiD-træning her
Hvordan kommer jeg igang med at træne?
Den bedste måde at komme igang med at træne er at kontakte den fysioterapeut der varetager det relevante område. Ønsker du fx at komme på knæhold, så er det bare at skrive til Andreas, som har vores knæhold. Du kan læse mere om alle holdene her på vores hjemmeside, og på omtalen af de enkelte hold fremgår det hvem du skal kontakte for at komme igang.
Inden du starter på holdet vil der være behov for en individuel konsultation hos fysioterapeuten, hvor du bliver undersøgt og evt. testet for at finde det niveau vi sammen skal begynde træningen på.
Er du i tvivl om, hvem du skal kontakte, så ring til klinikken eller send os en mail, så hjælper vi dig videre.
Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder
KompletFysio er din engagerede fysioterapiklinik i såvel skadeshåndtering, vejledning, forebyggelse og behandling. Vi er et team der besidder forskellige kompetencer, indenfor flere områder af vores fag.