Skader eller smerter i skulderen kan være enormt begrænsende
Skader eller smerter i skulderen kan være enormt begrænsende, og da vi bruger armene meget i løbet af en dag, fylder smerterne hurtigt meget.
Samtidig gør snævre pladsforhold i skulderen, at irritationer hurtigt bliver selvforstærkende, så der skal behanding til.
Skuldersmerter
Et af de mest almindelige steder at opleve smerter i løbet af sit liv, er i skulderen. Skulderen sidder anatomisk mellem overarm og nakke, og mange vigtige strukturer passerer fra nakken og ud til armen gennem skulderområdet.
Samtidig er der biomekaniske forhold i skulderen som gør, at enkelte sener og slimsække er særligt udsatte for at blive irriterede.
Mange kender nok hold i nakken, og et hold i nakken vil ofte også genere skulderen, fordi den muskel der ofte er problemet ved nakkehold, faktisk sidder fast på selve skulderbladet.
Skulderskader
Skulderen er det mest mobile led i kroppen, men derfor også det mindst stabilie. Denne mangel på stabilitet i selve leddets strukturer er en af årsagerne til, at skulderleddet ofte rammes af skade. Det kan være styrt på cykel, skateboard eller skøjter, eller kollisionsskader fra kontaktsport.
Ud over skader hvor vævet udsættes for større belastning end det kan klare, så kan man også opleve overbelastningsskader, hvor det er en mindre belastning som over tid skaber en irritation. Her er skulderen særligt udsat for det man kalder impingement, fordi en muskelsene og dens tilhørende slimsæk ikke har ret meget plads at gøre godt med. Bliver de så irriterede hæver de også op, og så er der endnu mindre plads og større komprimering af det i forvejen irriterede væv.
Og slutteligt kan man også være uheldig at være genetisk disponeret for at få skader når man kommer lidt op i årene – det man tidligere ville kalde slidskader.
Der er mange strukturer i skulderen der kan blive overbelastet eller skadet, både muskelsener, ledlæber, ligamenter og de små led mellem skulderled og kraveben.
Du kan læse meget mere om de enkelte typer muskelskader i vores “Bliv klog på din skade”-sektion
På vores fysioterapiklinik på Frederiksberg behandler vi alle typer skulderskader.
Træning af skulder
Skulderen er et led, som hurtigt kan få behov for træning. Dette skyldes, at selve leddet ikke skaber ret meget stabilitet, og vi er derfor afhængige af at muskulaturen rundt om skulderen hjælper til. Især muskelgruppen rotatorcuffen er vigtig. Den ligger som en slags støttebind rundt om leddet, og er af stor vigtighed når man bruger skulderen. Hvis du fx laver en armbøjning, så er det bl.a. rotatorcuffen der holder skulderen fast på kroppen, så du kan strække armen og samtidig være stabil i overkroppen.
Hvis rotatorcuffen er svag, eller hvis en af senerne i rotatorcuffen er irriteret, så vil der være behov for træning for at hjælpe skulderen til at blive stabil igen, og afhjælpe irritationen.
Har der været decideret skade på en struktur i skulderen vil der også være behov for genoptræning af både strukturen og de stabiliserende muskler, for at sørge for at du får god funktion i skulderen igen.
Vores sportsfysioterapeuter er alle dygtige til skuldergenoptræning, og står klar til at hjælpe dig hvis du har brug for skuldertræning. Alle træningsprogrammer eller genoptræning vil altid være skræddersyet til dig ud fra dine og din skulders behov.
Laserbehandling af skulder
Hvis man er uheldig at løbe ind i en skulderskade eller impingement, så er laserbehandling ofte et rigtig godt supplement til almindelig fysioterapeutisk behandling.
Ved impingement ser vi ofte den selvforstærkende mekansime, at trykket fra den irriterede supraspinatussene også får den slimsæk der ligger under senen til at hæve op. Slimsækken er der, fordi der netop ikke er så meget plads, og dens funktion er at sikre minimal friktion mellem senen og knoglepunkterne under. Men hvis slimsækken også bliver inflammeret (altså irriteret), så hæver den op – og så bliver der markant mindre plads til senen, som så kan blive yderligere irriteret af at den bliver trykket på. Her bliver der ofte tale om en ond cirkel, hvor trykforholdene vedligeholder irritationen, og alle bevægelser med løftet arm vil gøre ondt.
Det kan være svært at komme af med, og man vil efter nogen tid begynde at overveje at give en steroid-insprøjtning ved slimsækken i håb om, at den så trækker sig sammen igen.
Men heldigvis har vi et alternativ til steoridbehandling, som ofte er lige så effektivt – nemlig K-laser. K-laseren påvirker vævet på en inflammationsdæmpende måde, og kan være med til at dæmpe irritationen i slimsækken. Du kan læse mere om vores K-laserbehanlding her.
Alle vores fysioterapeuter er uddannede i at bruge K-laseren, og hvis du får behandling for din skulder og vi vurderer, at laseren er relevant, så er laser med i behandlingsprisen.
Akupunkturbehandling af skulder
Hos andre igen vil der være god effekt af akupunkturbehandling af skulderen.
Skulderen er et led som egner sig godt til akupunktur pga. den måde musklerne er arrangeret omrking leddet på. Samtidig er der især i den øverste del af overarmen mange områder hvor fasciestrøg fra hænder, arme, nakke, ryg og bryst møder hinanden, og i disse kan man med fordel behandle med akupunktur. Fascie er kroppens bindevæv, som både binder alt sammen som en helhed, men også sikrer at de enkelte dele af kroppen kan glide frit når vi bevæger os. Bliver fascien irriteret, så vil glidet blive nedsat, og dette kan give smerter, nedsat bevægelighed og en følelse af stramhed.
Akupunktur er en fremragende behandlingsmetode til stramt fascievæv omkring skulderen.
Book idag
Alle vores behandlere har mange års erfaring med at behandle skulderskader.
Er skaden sportsrelateret, får du endnu mere målrettet behandling hos en af vores sportsfysioterapeuter, og er skaden en overbelastning eller uden klar årsag, kan du gå efter en af vores øvrige fysioterapeuter.
I KompletFysio behandler vi alle typer skulderskader, -smerter og -problematikker.
Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder
KompletFysio er din engagerede fysioterapiklinik i såvel skadeshåndtering, vejledning, forebyggelse og behandling. Vi er et team der besidder forskellige kompetencer, indenfor flere områder af vores fag.