In house behandling firmaordning

Tilbyd en fysioterapeutisk virksomhedsordning til jeres medabejdere
– få bedre trivsel og færre sygedage.

Få bedre trivsel og færre sygedage

In-house behandlerordning bliver en mere og mere almindelig måde at tage vare på sine medarbejdere. I KompletFysio har vi mange års erfaring med at tilbyde forskellige løsninger afhængigt af jeres behov, og vi kan sammen skræddersy en sammensætning af ydelser, så det passer lige præcis til jeres virksomhed.

KompletFysio tilbyder en bred vifte af forskellige ydelser:

  • Behandlingsordning med fysioterapi/ massage
  • Træning
  • Ergonomisk gennemgang af arbejdspladsen
  • Oplæg om stresshåndtering
  • Vejrtrækningsevent

Fysioterapi/massage – behandlingsordning

Med en behandlingsordning kan I give jeres medarbejdere adgang til behandling inhouse, sådan at de ikke skal bruge tid på transport eller anden logistik der skal gå op. Det er vores erfaring, at medarbejderne ser det som et ret stort personalegode at have adgang til fysioterapi i arbejdstiden, ligesom der for arbejdsgiver er mindre fravær til fysbehandling, da der ikke er transporttid.

Ønsker man ikke decideret fysioterapi er der også mulighed for massage i stedet. Vi kommer ud til jer med den hyppighed og det antal timer I ønsker – dog max 4x om
måneden. Vi medbringer alt udstyr, der skal blot stilles et rum til rådgihed med plads til briks og taburet.

Medarbejderne booker selv direkte gennem vores hjemmeside, og vi håndterer også annuleringer, afbud, spørgsmål mv. Medarbejderne har også adgang til fysioterapeuten over mail til spørgsmål.

Træning

Der har i de seneste år været stort fokus på, at træning i arbejdstiden kan reducere sygefraværet og øge medarbejdernes trivsel generelt. Der vil, ud over behandlingsordningen, være mulighed for at tilbyde fx 5-10 min elastiktræning på kontoret/afdelingen/i grupper. Har I plads til det, vil der også være mulighed for fællestræning hvor fysioterapeuten instruerer i træning/øvelser for alle der har lyst, tilpasset efter medarbejdernes niveau og jeres ønsker.

Ergonomisk gennemgang af arbejdspladsen

Ergonomi handler om at give kroppen de bedste betingelser for det arbejde den skal udføre, og dermed forebygge gener. I en arbejdssituation handler ergonomi ofte om, at man sidder/står så biomekanisk hensigtsmæssigt som muligt, for at undgå skader og uønsket belastning af kroppen – især hvis man arbejder meget ved skrivebord.

Det kan være svært selv at mærke eller se hvad der kan være behov for af tilretninger, men en fagperson kan relativt hurtigt lave et tjek og spotte hvis der er noget der kan forbedres (og det er der ofte).

En ergonomisk gennemgang vil typisk indebære vurdering og efterfølgende indstilling af bord, stol, lys, skærm, mus, tastatur, hjælpemidler mm. Fysioterapeuten kan vurdere 3 medarbejdere pr. time – altså 20 min. til hver. Hvor længe og hvor mange gange vi er ude hos jer, afhænger af hvor mange medarbejdere I ønsker der skal vurderes/tilmelder sig en vurdering hvis I udbyder det. Efter gennemgangen fremsender vi gerne en opsummerende rapport og en liste over indkøb af ny ergonomisk udstyr (hvem havde brug for hvad), hvis I ønsker det.

Vejrtrækningsevents

Vores fysioterapeut Emma har mange års erfaring med vejrtrækningsterapi og -holdtræning, og holder virksomhedsevents af 1,5-2 timers varighed. Eventet indeholder oplæg om vejrtrækning og dens påvirkning af nervesystem og stress, samt stressreducerende øvelser. Eventet har typisk også en teambuilding-effekt, og kan også bookes til fx julefrokost eller sommerfest.

Pris og honorarer

Behandleraftale
620 kr. / timen, det vil sige 310 kr. pr. behandling / halve time.
Der faktureres for en fuld dag i det aftalte tidsrum fx 8-15 inklusive 2 pauser a 30 min. Der faktureres også ved ikke bookede aftaler, men vi vil lave opsøgende arbejde på arbejdspladsen og er ofte godt bookede.

Vi tilbyder tre muligheder for betaling af behandleraftalen

  1. Vi sender fuld faktura til jer med en liste over hvilke medarbejdere der har været til behandling. Dernæst har I mulighed for at trække behandlingsprisen i medarbejdernes løn.
  2. Vi kan også lave det til ‘halvt personalegode’ og dele regningen for jer, så der kommer én samlet faktura for den andel I betaler, og så opkræver vi selv medarbejderen for den del de selv skal betale.
  3. Og slutteligt kan I vælge at tilbyde det til medarbejderne som et fuldt personalegode, hvor I betaler den fulde pris.

Ergonomisk gennemgang af arbejdsplads

  • Hel dag (dvs. 6 timer): 620 kr./t inkl. tranpsort mv, inkl. 30 min. betalt pause.
  • Halv dag (dvs 3 timer eller under): 620kr./t + 300kr. i transport (ingen pause).

Stresshåndtering og Vejrtrækningsevents

  • Konsulenthonorar – kontakt os for at høre nærmere.

Ønsker I mere information om, hvordan I kommer igang med at tilbyde træning eller behandling i jeres virksomhed, så send os en mail eller ring til klinikken. Vi står klar til at hjælpe jer.

Fremragende
På basis af 122 anmeldelser
Roesgo Gaming
30. April, 2025
Mit forløb hjalp meget med min smerter. Adam er flink og udfører 100% et godt stykke arbejde med stor empatisk forståelse og finder en god måde at tale til lige præcis den motivation, som du har brug for. Kæmpe anbefalinger.
Mohammad Mohammad
28. Marts, 2025
Startede hos Rasmus hos KompletFysio og det var den helt rette beslutning! Jeg startede hos ham efter en korsbåndsoperation for at genoptræne mit knæ, han var klasse gennem hele forløbet og fik mig tilbage til fodbolden stærkere og med mere selvtillid end før! Jeg kan med 100% sikkerhed anbefale ham!
Torbjørn Rosvoll
28. Marts, 2025
Dygtige folk! Både Andreas og Rasmus må anbefales - to sjove gutter med masser af humor og kundskab.
Malou Maxine
18. Marts, 2025
Jeg har været i et fys- og åndedræts forløb med Emma Bjørn Wiwe hos KompletFysio på Frederiksberg. Jeg mødte hende igennem et åndedræts foredrag på min uddannelse, og blev interesseret i hendes holistiske åndedræts og bindevævs tilgang. Hun har hjulpet mig med at optimere en åndedræts ubalance og identificeret et smerte/problem i min lænd, hvilket jeg har gået rundt med i længere tid. Jeg oplevede Emma som en nærværende, dygtig og rar person og behandler, og jeg kan anbefale hendes holistiske behandling. Jeg synes, at det var irriterende at skulle huske behandlings lagen til hver session, og savnede en overskuelig prisliste samt øvelses oversigt, men ellers har det været godt at gå hende :-)
Henrik Kjar
17. Marts, 2025
Jeg var første hos en anden klinik, men fik anbefalet Adam Elmdal Thagesen. Han har behandlet en kompleks skulderskade, hvor jeg døjede med smerter efter et voldsomt fald. Adam har arbejdet systematisk med skiftevis at kortlægge muskelspændingerne, give målrettet massage og præcis instruktion af øvelser. Efterhånden som de enkelte muskler blev løsnet opstod spændinger i andre muskler. 3 gange med ny kortlægning og nye øvelser. Samtidig har jeg fået integreret øvelserne med styrketræning til kajak, hvor Adam kan bruge sine store viden og erfaring med sportsskader. Det var et koncentreret forløb på 7 uger, og jeg kan kun anbefale Adam Elmdal Thagesen. Henrik 64 år.
Gustav B
15. Marts, 2025
Havde i en længere tid gået hos en anden fysioterapeut, hvor jeg ikke så nogen forbedring. Jeg tog derfor kontakt til Adam, som hurtigt fandt roden til min skade, og jeg så på kort tid så en stor forbedring med min skade. Havde et fremragende forløb hos ham. Kæmpe anbefaling!
Johanna J
12. Februar, 2025
Jeg kan varmt anbefale Adam som behandler. Med sin helhedsorienterede, lyttende og nærværende tilgang er han utrolig professionel og dygtig!
Anders Aarby
7. Februar, 2025
Markant fremgang allerede efter første besøg. Fagligt dygtig personale, man føler sig set og hørt i processen. Meget positiv oplevelse og stor hjælp. Kan klart anbefales!
Frederik Darmer
31. Januar, 2025
Rigtig godt sted, jeg har både haft forløb med Nicklas og Adam, begge er utrolig kompetente, imødekommende, og har enorm stor viden omkring andre faktorer som også kan have en effekt på de gener man har. Kæmpe anbefaling, jeg går i hvert fald ikke andre steder hen lige foreløbig.
mads steensen
30. Januar, 2025
Havde et forløb med Adam, hvilket jeg var rigtig tilfreds med. Der var høj faglighed og god sparring igennem hele forløbet. Kan helt klart anbefales

Studierabat

Er du studerende? Så tilbyder vi 10% rabat på mange af vores behandlinger.

Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder

KompletFysio er din engagerede fysioterapiklinik i såvel skadeshåndtering, vejledning, forebyggelse og behandling. Vi er et team der besidder forskellige kompetencer, indenfor flere områder af vores fag.