Nakke, kæbe og hovede

Mange danskere oplever smerter og spændinger omkring hovede, kæbe og nakke. For de fleste er smerterne blevet et livsvilkår, der symptombehandles med smertestillende medicin. Men mange kan hjælpes med fysioterapi.

Nakkesmerter

Nakkesmerter er en af de helt store årsager til, at danskerne søger fysioterapi. Nakken består af komplicerede led, især i overgangen til kraniet, og er store vægtstangskræfter påvirker de arbejdende muskler. Hvis man er udsat for en ulykke fx i trafikken, er nakken også et af de områder der kan være sværest at beskytte, og som kan genere længe bagefter.  Oven i dét er vores brug af computere og smartphones eksploderet, og overgangen til, at flere og flere arbejder på kontor hele dagen, betyder at det desværre er blevet ret almindeligt at døje med nakkebesvær.

Nakkegener kan vise sig som smerter, men også som svimmelhed eller problemer med nedsat bevægelse hvis man fx skal se sig over skulderen som cyklist eller bilist.

På klinikken arbejder vi med alle salgs nakkegener, uanset om du kommer fra kontor, eller om du måske har været uheldig at få piskesmæld, slidgigt eller en diskusprolaps i nakken. Vi arbejder altid med hænderne, og kan supplere med relevante øvelser, K-laserbehandling eller andre egnede tiltag. Behandlingen vil altid være tilpasset dig og dine udfordringer.

Hovedpine

De fleste danskere har på et eller andet tidspunkt oplevet at have hovedpine. Ca. 8 ud af 10 personer har oplevet at have hovedpine i løbet af det sidste år, og flere oplever at have hovedpine en eller flere gange om ugen. Hovedpine kan både være en sygdom eller symptom på en anden sygdom.

På klinikken ser vi ofte, at hovedpine er et symptom på spændinger andre steder. I nakken har vi en samling små stabiliserende muskler, som man kalder nakkerosetten. Der er så mange nerveender i disse muskler, at spændinger her kan vise sig på nogle ret usædvanlige måder, som svimmelhed, tinnitus, kvalme – eller hovedpine.

Samtidig er også kæben og vores bid en kilde til hovedpine for rigtig mange. Fungerer kæbeleddet ikke optimalt, vil det næsten altid give spændinger både omkring leddet og i tinding og nakke.

Typiske former for hovedpine

Hovedpine opleves forskelligt fra person til person, og både hovedpinens placering og symptomer kan være varierende. Hovedpinen kan være placeret i tindingen, bag øjnene, i panden eller i baghovedet.

For nogen varer hovedpinen kun i nogle minutter eller timer, hvor andre kan døje med længerevarende hovedpine. Der findes to store grupper af hovedpine. Spændingshovedpine og migræne.

Vi ved, at mange ting kan påvirke hovedpine. Ud over nakke og kæbe, så kan vores hverdag også forværre hovepinen, hvis man har problemer med

  • Længerevarende stress
  • Manglende Søvn
  • Uergonomisk arbejdsstilling
  • Væskemangel
  • Uregelmæssige måltider

På vores fysioterapiklinik på Frederiksberg kan vi hjælpe dig med din hovedpine med fysioterapi, hvor vi især vil arbejde manuelt med stræk og massage på muskulaturen i nakke, skulder og kæbe. Derudover kan vi hjælpe med arbejdsstilling og holdningsoptimering, samt andre relevante tiltag.

Kæbeproblemer

Da vi på klinikken har flere samarbejder med førende sambidsspecialister og tandlæger, ser vi mange klienter med kæbeproblemer. Det kan både være kæbesmerter, bidproblematikker, efter ulykker eller overfald, eller i efterforløbet på kæbeoperation.

Vi behandler altid kæben med hænderne, og vi ser at behandlingen gør en stor forskel i vores klienters livskvalitet. Jævnligt bestiller tandlægerne også behandling af deres klient, før de kan komme videre med tilpasning af fx en skinne, da der helst skal være optimal balance i muskelkræfterne omrking leddet før skinnen skal laves. Du kan læse mere om behandling af bidproblematikker her.

Fysioterapi til kæbeopererede vil også altid indeholde manuel terapi, men derudover har vi meget gode erfaringer med at behandle kæben med vores kraftige K-laser. Behandlingen er smertefri, men kan gøre meget ift hævelse, arvæv, stift væv, væskeansamlinger og smerter. Du kan starte med K-laserbehandlingen lige efter operationen, og ofte vil det være det første vi gør. Du kan læse mere om vores K-laser her.

Kæbeproblemer kan være ganske generende og betyde meget for livskvaliteten, fordi det påvirker så mange faktorer af vores liv hvis vi har smerter eller bevægeindskrænkning dér. På klinikken er vi en hel gruppe af behandlere med særlig erfaring og viden inden for kæbebehandling. Send os en mail eller giv os et ring for at høre mere.

Hvad er årsagen til nakke- og kæbesmerter, og hovedpine?

Der er flere forskellige former for hovedpine, og årsagerne til dem varierer. Her er nogle af de typiske former for hovedpine og deres sandsynlige årsager. Det er vigtigt at bemærke, at disse er generelle kategorier, og at der kan være individuelle variationer i årsager og symptomer. Hvis man oplever vedvarende eller alvorlige hovedpiner, er det vigtigt at søge lægehjælp for at få en præcis diagnose og den bedst mulige behandling.

Spændingshovedpine

Spændingshovedpine er den mest almindelige form hovedpine. Hovedpinen kan forekomme i perioder eller optræde så ofte at det påvirker ens livskvalitet.

Den mest typiske årsag til spændingshovedpine er ømme og spændte nakkemuskler. Dette kan være forårsaget af forkert arbejdsstilling, forkert holdning eller fejlbelastning. Derudover kan manglende søvn og stress være årsag til spændingshovedpine.

Hovedpine kan bl.a. udløse træthed, kvalme, svimmelhed og koncentrationsbesvær.

Migræne

Migræne er typisk en kraftigere og længerevarende hovedpine end spændingshovedpine. Migræne kan vare alt fra et par timer til et par dage.

Symptomer på migræne er typisk smerte og en dunkende fornemmelse i hovedet. Nogle oplever synsforstyrrelse, tinnitus, koncentrationsbesvær, lys- og lydoverfølsomhed og/eller kvalme og opkastninger. Hovedpinen kan forværres af fysisk aktivitet, og de fleste har bare brug for at ligge stille i et mørkt lokale.

Denne type hovedpine kan være ret invaliderende for mange patienter, da de ikke er i stand til at varetage deres arbejde eller udføre dagligdags aktiviteter.

Graviditetsahovedpine

Mange kvinder vil igennem deres graviditet opleve spændingshovedpine. Faktorer som stress, ømme og spændte nakkemuskler, væskemangel, væske i kroppen og manglende søvn kan være årsag til hovedpine. Derudover kan den pludselig stigning af hormoner i starten af graviditeten udløse hovedpine. Svangerskabsforgiftning kan også være en udløsende faktor for hovedpine idet hurtig vægtstigning og hævelser og vand i kroppen kan påvirke den indre balance i kroppen.

Flere kvinder oplever færre migræneanfald i løbet af deres graviditet. Det antages at de mere stabile hormonniveauer er årsag til dette.

Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder

KompletFysio er din engagerede fysioterapiklinik i såvel skadeshåndtering, vejledning, forebyggelse og behandling. Vi er et team der besidder forskellige kompetencer, indenfor flere områder af vores fag.