Forstuvninger

Forstuvninger er en akut skade, som ikke er farlig,
men alligevel kan være meget generende.
Den rigtige træning er afgørende for at forebygge gentagne forstuvninger.

Hvad er en forstuvning?

Forstuvninger opstår, når ledbåndene, der forbinder knoglerne i et led, og ligger beskyttende rundt om leddet, overstrækkes. Ofte kan en sådan overstrækning ske fordi man kommer for langt ud i yderstilling i en pludselig bevægelse, eller fordi underlaget har en fordybning man ikke havde opdaget.

En forstuvning er smertefuld, og kan resultere i hævelse, blå mærker og nedsat mobilitet. De led i kroppen der er mest udsat for at blive forstuvede er er ankler, knæ, håndled og fingre. Rigtig mange mennesker oplever på et tidspunkt i deres liv at få en forstuvning, men selvom det er en almindelig skade er det vigtigt at have opmærksomhed på at hjælpe leddet godt tilbage igen. Det skyldes, at det pludselige og hårde stræk i ledbåndet river nogle små nerveceller over, som er vigtige for leddets fremtidige stabilitet. Heldigvis kan man træne disse celler op igen, så du igen kan opnå fuld funktion og minimere risikoen for fremtidige skader.

Forstuvning af anklen

Anklen er det led i kroppen, som er aller mest udsat for forstuvninger. Dét gælder især i retningen udad, altså hvor undersiden af foden peger indad, og kroppens vægt lander på ydersiden af foden, der er vredet udad.

En af grundene til, at dette område er særligt udsat er, at de ligamenter der holder anklen på plads på ydersiden, ikke er så stærke. Især et af dem, ligamentum talofibulare anterior, kan kun tåle en belastning på 20 kg før det bliver for meget. Så hvis man vrikker om, og får meget af kroppens vægt ud på siden af foden, så skal der ikke så meget til før dette ledbånd bliver enten forstuvet, eller – endnu værre – springer helt eller delvist.

En forstuvning i anklen vil ofte betyde, at man har svært ved at støtte på foden i en kortere periode, og at den bliver hævet og gør ondt. Hævelsen vil oftest ses på ydersiden af foden.

Nogle gange kan man være i tvivl om den er brækket eller forstuvet, og da kan det være en god idé at opsøge en fysioterapeut eller læge, som kan hjælpe med at vurdere om det er den ene eller anden skade – der er nemlig forskel på behandlingen af de to forskellige skader.

Forstuvninger af anklen er også særligt problematiske ift. beskadigelse af stillingssansen i ligamenterne i anklen. De fortæller hjernen hvad foden laver, og hvis de bliver ødelagt i en forstuvning har hjernen svært ved at forstå hvad ankel og fod – som jo er kroppens base – laver af bevægelser. Det er derfor rigtig vigtigt at få hjælp til at genoptræne anklen efter en forstuvning. Det er sjældent et langvarigt projekt, men det kan hurtigt betale sig, fordi risikoen for en genforstuvning er meget høj uden genoptræning. Hos fysioterapeuterne på Frederiksberg kan du få et tilpasset øvelsesprogram, som du kan udføre hjemme, og derved følge din forstuvede ankel trygt tilbage til normal funktion.

Skade på stillingssansen (proprioceptionen) efter en forstuvning

Når man får en forstuvning, så vil de fleste være mest optagede af de umiddelbare symptomer – hævelse og smerte, og besvær med at bruge den ramte kropsdel. Men faktisk er en af de mest problematiske vævsskader i en forstuvning dem man ikke kan se eller mærke, og som ofte først giver problemer lang tid efter opheling af det skadede ligament.

Ligamenter er ledbånd, som stabiliserer et led, men som også er meget vigtige ift. kontrollen og stabiliteten af det led. Ligamenter er nemlig tæt besat af små nerveender, proprioceptorer, som fortæller hjernen hvilken bevægelse der er i ligamenterne rundt om leddet. Hjernen omsætter signalerne til en 3D-model af, hvor leddet er og hvor langt leddet kan bevæge sig uden vævsskade.

Når man får en forstuvning, så ødelægges proprioceptorerne, og hjernen får sværere ved at styre leddet på en sikker måde. Derfor ser vi desværre hyppigt at klienter kommer ind og har fået den ene forstuvning efter den anden samme sted. For hver forstuvning ryger flere og flere proprioceptorer, og risikoen for næste forstuvning stiger og stiger.

Men heldigvis er proprioceptorerne meget trænbare – de reagerer godt på træning og kommer sig også ret hurtigt. Så selvom man har været uheldig at forstuve fx en ankel igen og igen, så kan man med den rette træning styrke proprioceptorerne og hjernens kontrol med leddet.

Behandling af forstuvninger

Ofte er en forstuvning nem at genkende, især hvis man har haft det før. Men en fysioterapeutisk behandling af en forstuvning vil alligevel altid begynde med en grundig undersøgelse for at fastlægge, at det faktisk er en forstuvning og ikke fx en fraktur i stedet. Undersøgelsen kan omfatte undersøgelse med hænderne, funktionelle tests og evaluering af dit bevægelsesmønster. Vi kan hjælpe med at smertelindre ved at anvende forskellige teknikker, såsom massage, terapeutiske øvelser, laser og tape.

Pga risikoen for påvirkning af stillingssansen vil fysioterapeutisk behandling af en forstuvning ikke kun mønte sig på smertelindring og afhjælpning af hævelse, men også i høj grad på, at leddets nerveceller kommer til at virke optimalt igen, så du minimerer risikoen for nye forstuvninger senere. 

Det kan også være aktuelt at overveje indlæg, hvis der er biomekaniske forhold i foden som gør den mere udsat for skader. På klinikken bruger og tilpasser vi Formthotics, som vi har meget god erfaring for at bruge til en lang række forskellige problemstillinger.

Vi har dygtige sportsfysioterapeuter på Frederiksberg siddende klar, til at kortlægge og afhjælpe din skade, så du kan komme godt videre. Kontakt os idag, og kom hurtigt igang.

Fremragende
På basis af 122 anmeldelser
Roesgo Gaming
30. April, 2025
Mit forløb hjalp meget med min smerter. Adam er flink og udfører 100% et godt stykke arbejde med stor empatisk forståelse og finder en god måde at tale til lige præcis den motivation, som du har brug for. Kæmpe anbefalinger.
Mohammad Mohammad
28. Marts, 2025
Startede hos Rasmus hos KompletFysio og det var den helt rette beslutning! Jeg startede hos ham efter en korsbåndsoperation for at genoptræne mit knæ, han var klasse gennem hele forløbet og fik mig tilbage til fodbolden stærkere og med mere selvtillid end før! Jeg kan med 100% sikkerhed anbefale ham!
Torbjørn Rosvoll
28. Marts, 2025
Dygtige folk! Både Andreas og Rasmus må anbefales - to sjove gutter med masser af humor og kundskab.
Malou Maxine
18. Marts, 2025
Jeg har været i et fys- og åndedræts forløb med Emma Bjørn Wiwe hos KompletFysio på Frederiksberg. Jeg mødte hende igennem et åndedræts foredrag på min uddannelse, og blev interesseret i hendes holistiske åndedræts og bindevævs tilgang. Hun har hjulpet mig med at optimere en åndedræts ubalance og identificeret et smerte/problem i min lænd, hvilket jeg har gået rundt med i længere tid. Jeg oplevede Emma som en nærværende, dygtig og rar person og behandler, og jeg kan anbefale hendes holistiske behandling. Jeg synes, at det var irriterende at skulle huske behandlings lagen til hver session, og savnede en overskuelig prisliste samt øvelses oversigt, men ellers har det været godt at gå hende :-)
Henrik Kjar
17. Marts, 2025
Jeg var første hos en anden klinik, men fik anbefalet Adam Elmdal Thagesen. Han har behandlet en kompleks skulderskade, hvor jeg døjede med smerter efter et voldsomt fald. Adam har arbejdet systematisk med skiftevis at kortlægge muskelspændingerne, give målrettet massage og præcis instruktion af øvelser. Efterhånden som de enkelte muskler blev løsnet opstod spændinger i andre muskler. 3 gange med ny kortlægning og nye øvelser. Samtidig har jeg fået integreret øvelserne med styrketræning til kajak, hvor Adam kan bruge sine store viden og erfaring med sportsskader. Det var et koncentreret forløb på 7 uger, og jeg kan kun anbefale Adam Elmdal Thagesen. Henrik 64 år.
Gustav B
15. Marts, 2025
Havde i en længere tid gået hos en anden fysioterapeut, hvor jeg ikke så nogen forbedring. Jeg tog derfor kontakt til Adam, som hurtigt fandt roden til min skade, og jeg så på kort tid så en stor forbedring med min skade. Havde et fremragende forløb hos ham. Kæmpe anbefaling!
Johanna J
12. Februar, 2025
Jeg kan varmt anbefale Adam som behandler. Med sin helhedsorienterede, lyttende og nærværende tilgang er han utrolig professionel og dygtig!
Anders Aarby
7. Februar, 2025
Markant fremgang allerede efter første besøg. Fagligt dygtig personale, man føler sig set og hørt i processen. Meget positiv oplevelse og stor hjælp. Kan klart anbefales!
Frederik Darmer
31. Januar, 2025
Rigtig godt sted, jeg har både haft forløb med Nicklas og Adam, begge er utrolig kompetente, imødekommende, og har enorm stor viden omkring andre faktorer som også kan have en effekt på de gener man har. Kæmpe anbefaling, jeg går i hvert fald ikke andre steder hen lige foreløbig.
mads steensen
30. Januar, 2025
Havde et forløb med Adam, hvilket jeg var rigtig tilfreds med. Der var høj faglighed og god sparring igennem hele forløbet. Kan helt klart anbefales

Studierabat

Er du studerende? Så tilbyder vi 10% rabat på mange af vores behandlinger.

Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder

KompletFysio er din engagerede fysioterapiklinik i såvel skadeshåndtering, vejledning, forebyggelse og behandling. Vi er et team der besidder forskellige kompetencer, indenfor flere områder af vores fag.