Ergonomitjek af arbejdsplads

På enhver arbejdsplads er medarbejdernes velbefindende og sundhed af afgørende betydning for produktivitet og trivsel.

Ergonomitjek på arbejdsplads

På enhver arbejdsplads er medarbejdernes velbefindende og sundhed af afgørende betydning for produktivitet og trivsel. En vigtig faktor i at opnå dette er en ergonomisk korrekt indretning af arbejdspladsen. Med vores tilbud om et ergonomisk arbejdspladstjek tilbyder vi, at hjælpe din virksomhed med at skabe en sundere arbejdsplads for dine medarbejdere.

Hvad er ergonomi?

Ergonomi handler om at give kroppen de bedste betingelser for det arbejde den skal udføre, og dermed forebygge gener. I en arbejdssituation handler ergonomi ofte om, at man sidder, står og benytter udstyr så biomekanisk hensigtsmæssigt som muligt, for at undgå skader og uønsket belastning af kroppen
Ergonomitjek handler om at tilpasse arbejdsmiljøet og arbejdsrutinerne, så de passer til medarbejdernes krop og behov. Dette hjælper med at minimere risikoen for belastningsskader, smerter og ubehag, der ofte opstår som følge af dårlig ergonomi – og deraf følgende sygefravær. Mange arbejdspladser, især kontormiljøer, kan drage fordel af at gennemgå deres arbejdsstationer for at sikre, at de er ergonomisk korrekte.

Hvad inkluderer vores ergonomitjek af arbejdspladsen?

Vores ergonomitjek er grundigt, og fokus er på at skabe de bedste vilkår for medarbejdernes komfort og sundhed. Under et ergonomitjek vil vi kigge på følgende:

1. Stole og Skriveborde: Vi vil evaluere, om medarbejdernes stole og skriveborde er korrekt i størrelse og funktion i forhold til deres højde og kropsbygning. Dernæst vil vi se på, om stol og bord er korrekt indstillet til den pågældende medarbejder.
Korrekt indstilling af stol og skrivebord er afgørende for at undgå rygsmerter og holdningsrelaterede problemer.

2. Skærmindstillinger: Vi vil kontrollere, om skærmene er korrekt placeret, for at reducere øjen- og nakkespændinger. Tjekket omfatter justering af skærmens højde og vinkel for at opnå den bedste placering i synsfeltet, og den mest optimale holdning af nakken.

3. Tastatur og Mus: Vi sikrer, at tastaturer og mus er placeret i en ergonomisk fornuftig position for at undgå smerter i håndleddene og musearm, og at størrelsen passer nogenlunde til medarbejderne. Hvis en medarbejder har særlige udfordringer med at bruge mus og tastatur vil vi også kigge på, om der er mere egnede alternativer som fx. ergonomiske tastaturer og mus, eller muse med andre klikfunktioner.

4. Belysning: God belysning er afgørende for at reducere øjenbelastning og skabe et behageligt arbejdsmiljø. Vi vil vurdere, om belysningen er tilstrækkelig og godt fordelt.

5. Arbejdsrutiner: Vi vil diskutere med medarbejderne om deres arbejdsrutiner og vaner for at identificere eventuelle områder, hvor ergonomiske forbedringer kan foretages. Dette kan omfatte pauseøvelser, strækøvelser og pauser for øjnene.

Hvorfor er ergonomi så vigtigt?

Uhensigtsmæssig ergonomi på arbejdspladsen kan føre til en lang række problemer, herunder rygsmerter, nakkespændinger, hovedpine, øjenbelastning og andre belastningsskader. Disse problemer kan påvirke medarbejdernes velbefindende og produktivitet negativt, og vi ser ofte konsekvenserne af dette når vi ser vores kunder på klinikken. Ergonomi er så vigtigt, at det næsten altid er noget vi tjekker på vores kunder, selvom de kommer ind ad døren med noget helt andet. Er skærmen lidt for lavt placeret, kan det være nøglen til at komme lyskesmerterne til livs, som kunden oprindeligt kom med.

Derfor har vi specialiseret os i ergonomi, og vægter det højt både på klinikken og i vores arbejdspladsrettede indsatser.

Hvordan kommer I igang?

For at benytte eller høre mere om vores tilbud om et ergonomisk arbejdspladstjek, skal du blot kontakte os og aftale en tid, der passer til din virksomhed. Vores erfarne fysioterapeuter vil besøge din arbejdsplads, vurdere arbejdsstationerne og give anbefalinger til forbedringer. Vi kan også tilbyde træning og rådgivning til medarbejderne, så de kan udnytte fordelene ved en ergonomisk korrekt arbejdsplads fuldt ud.

Investeringen i medarbejdernes ergonomiske trivsel kan have en positiv indvirkning på din virksomheds produktivitet og medarbejdertilfredshed. Kontakt os i dag for at planlægge et ergonomisk arbejdspladstjek og tage det første skridt mod en sundere og mere behagelig arbejdsplads.

Fremragende
På basis af 122 anmeldelser
Roesgo Gaming
30. April, 2025
Mit forløb hjalp meget med min smerter. Adam er flink og udfører 100% et godt stykke arbejde med stor empatisk forståelse og finder en god måde at tale til lige præcis den motivation, som du har brug for. Kæmpe anbefalinger.
Mohammad Mohammad
28. Marts, 2025
Startede hos Rasmus hos KompletFysio og det var den helt rette beslutning! Jeg startede hos ham efter en korsbåndsoperation for at genoptræne mit knæ, han var klasse gennem hele forløbet og fik mig tilbage til fodbolden stærkere og med mere selvtillid end før! Jeg kan med 100% sikkerhed anbefale ham!
Torbjørn Rosvoll
28. Marts, 2025
Dygtige folk! Både Andreas og Rasmus må anbefales - to sjove gutter med masser af humor og kundskab.
Malou Maxine
18. Marts, 2025
Jeg har været i et fys- og åndedræts forløb med Emma Bjørn Wiwe hos KompletFysio på Frederiksberg. Jeg mødte hende igennem et åndedræts foredrag på min uddannelse, og blev interesseret i hendes holistiske åndedræts og bindevævs tilgang. Hun har hjulpet mig med at optimere en åndedræts ubalance og identificeret et smerte/problem i min lænd, hvilket jeg har gået rundt med i længere tid. Jeg oplevede Emma som en nærværende, dygtig og rar person og behandler, og jeg kan anbefale hendes holistiske behandling. Jeg synes, at det var irriterende at skulle huske behandlings lagen til hver session, og savnede en overskuelig prisliste samt øvelses oversigt, men ellers har det været godt at gå hende :-)
Henrik Kjar
17. Marts, 2025
Jeg var første hos en anden klinik, men fik anbefalet Adam Elmdal Thagesen. Han har behandlet en kompleks skulderskade, hvor jeg døjede med smerter efter et voldsomt fald. Adam har arbejdet systematisk med skiftevis at kortlægge muskelspændingerne, give målrettet massage og præcis instruktion af øvelser. Efterhånden som de enkelte muskler blev løsnet opstod spændinger i andre muskler. 3 gange med ny kortlægning og nye øvelser. Samtidig har jeg fået integreret øvelserne med styrketræning til kajak, hvor Adam kan bruge sine store viden og erfaring med sportsskader. Det var et koncentreret forløb på 7 uger, og jeg kan kun anbefale Adam Elmdal Thagesen. Henrik 64 år.
Gustav B
15. Marts, 2025
Havde i en længere tid gået hos en anden fysioterapeut, hvor jeg ikke så nogen forbedring. Jeg tog derfor kontakt til Adam, som hurtigt fandt roden til min skade, og jeg så på kort tid så en stor forbedring med min skade. Havde et fremragende forløb hos ham. Kæmpe anbefaling!
Johanna J
12. Februar, 2025
Jeg kan varmt anbefale Adam som behandler. Med sin helhedsorienterede, lyttende og nærværende tilgang er han utrolig professionel og dygtig!
Anders Aarby
7. Februar, 2025
Markant fremgang allerede efter første besøg. Fagligt dygtig personale, man føler sig set og hørt i processen. Meget positiv oplevelse og stor hjælp. Kan klart anbefales!
Frederik Darmer
31. Januar, 2025
Rigtig godt sted, jeg har både haft forløb med Nicklas og Adam, begge er utrolig kompetente, imødekommende, og har enorm stor viden omkring andre faktorer som også kan have en effekt på de gener man har. Kæmpe anbefaling, jeg går i hvert fald ikke andre steder hen lige foreløbig.
mads steensen
30. Januar, 2025
Havde et forløb med Adam, hvilket jeg var rigtig tilfreds med. Der var høj faglighed og god sparring igennem hele forløbet. Kan helt klart anbefales

Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder

KompletFysio er din engagerede fysioterapiklinik i såvel skadeshåndtering, vejledning, forebyggelse og behandling. Vi er et team der besidder forskellige kompetencer, indenfor flere områder af vores fag.