Hvad er endometriose?
Endometriose er en sygdom der kun rammer kvinder, fordi den skyldes livmoderslimhinde som er kommet på afveje.
Indersiden af livmoderen er beklædt af nogle celler som producerer livmoderslimhinde – den slimhinde, som afstødes når man får menstruation.
Ved endometriose findes disse celler også andre steder end inde i livmoderen. De mest hyppige steder at finde endometriose er på æggestokke, æggeleder eller andre steder i bughulen, men man kan også se endometriose på tarmene, ligamenterne til livmoderen eller andre steder i kroppen.
Når en kvinde med endometriose så får menstruation, så bløder livmoderslimhinden, uanset om den sidder som den skal, eller sidder rundt omkring i kroppen. Immunforsvaret reagerer kraftigt på blødningen med inflammation, og det er dét der skaber smerterne.
Med tiden kan blødningerne få vævet i området til at klistre sammen eller danne arvæv, som kan være smertefuldt og gøre det sværere at blive gravid.
Hvad er symptomerne på endometriose?
Det primære symptom på endometriose er stærke menstruationssmerter. Smerterne skyldes immunforsvarets reaktion på den “ureglementerede” blødning der forekommer andre steder end inde i livmoderen. Når immunforsvaret er så aktivt, ser man også træthed som et symptom, ligesom mange ofte er forkølede, har blister og svampeinfektioner og i det hele taget tegn på at immunforsvaret er optaget af en anden opgave, især i forbindelse med menstruationer.
Selve menstruationen kan også være både meget kraftig og længere end gennemsnitligt, og kan også starte tidligt. Nogle har smerter under sex, og det kan også være – men er ikke nødvendigvis – sværere at blive gravid, hvis man har endometriose. Hvis endometriose ikke behandles, kan man godt opleve, at smerterne begynder at strække sig ud over menstruationens varighed. Mange udvikler desværre også arvæv, enten pga. blødningen eller pga operation for endometriose.
Hvad er årsagen til endometriose?
Vi ved desværre ikke hvorfor man får endometriose, især ikke fordi vi både ser endometriose tæt på livmoderen, men også så langt væk som i næsen. Det bedste bud er, at der i celledelingen i fosterstadiet sker nogle fejlfordelinger af de celler som skal producere livmoderslimhinde, så det havner nogle forkerte steder i den færdigudviklede krop.
Vi er generelt bagud på forskning om endometriose, selvom det påvirker omkring 10% af alle kvinder – eller 5% af hele verdens befolkning. Historisk har der ikke været megen interesse for kvindesygdomme, men det har ændret sig, og netop nu er der mange store forskningsprojekter igang, som skal gøre os langt klogere på endometriose i fremtiden.
Er endometriose arveligt?
Ja, har man endomtriose i familien er risikoen højere. Man taler om, at sygdommen er genetisk bestemt. Dvs. at det er sammenfaldet af alle storfamiliens gener i den enkelte kvinde som afgører, om hun får endometriose eller ej.
Udredning for endometriose
Hvis man er i tvivl, om man har endometriose, så bør det udredes. Des tidligere man behandler sygdommen, des mindre udvikler den sig i kroppen.
Især bør man overveje udredning hvis man oplever stærke menstruationssmerter, som forhindrer en i at gennemføre de aktiviteter man gerne vil, og især hvis man samtidig har kraftige menstruationer eller smerter under sex.
Hvis man skal udredes for endometriose begynder man typisk hos egen læge eller gynækolog. Gynækologen vil ultralydsscanne gennem skeden, for at se om der er tydelige endometriosecycster. Vi har desværre ingen test som entydigt kan afsløre, om man har endometriose.
I fagkredse diskuteres det, om endometriose bør blive en klinisk diagnose, dvs. en diagnose man stiller udelukkende fra en samtale om symptomerne. Det skyldes, at man faktisk ikke altid kan se sygdommen på scanninger, og at sygdommen også kan findes andre steder i kroppen hvor man måske slet ikke leder.
Behandling af endometriose
Den vigtigste behandling af endometriose er at hæmme menstruationerne, hvis man kan. Hvis man bløder mindre, vil det vildfarne endometriosevæv nemlig også bløde mindre, og dermed provokere immunforsvaret og inflammationen mindre. Derfor er førstevalget tit hormonbehandling hvor man menstruerer mindre. Det kan være p-piller, minipiller, p-stav, spiral, hormonspiral eller kunstig overgangsalder. Kvinder reagerer vidt forskelligt på de forskellige præparater, så man kan ikke overordnet sige, at noget er bedre end andet.
Smertelindring under selve menstruationen er også vigtigt, selvom det kan være svært at opnå tilfredsstillende smertelindring fordi smerterne er meget stærke. Nogle har også gavn af at gennemgå en operation for endometriose, hvor man forsøger at fjerne det væv der sidder uheldigt placeret.
Fysioterapi til Endometriose
Noget af det vi heldigvis er blevet klogere på er, at man faktisk kan gøre noget ved sin endometriose – eller i hvert fald hjælpe sin krop til at håndtere sygdommen bedst muligt. Det vigtigste er, at sørge for at evt arvæv er minimalt og smidigt arvæv, og at muskler og fascie (især i underlivet) generelt er smidigt og tilpasningdygtigt. Dét vil både mindske belastningen af smerterne på kroppen, og kan for nogle også hjælpe til en bedre fertilitet. Desuden kan nogle have gavn af inflammationsdæmpende K-laser, NADA-øreakupunktur og træningsvejledning. Hos fysioterapeuterne på Frederiksberg er vi særligt uddannet i fertilitet, graviditet, efterfødsel og underliv, og står klar til at tage imod dig.
Træning og øvelser til endometriose
Når man har endometriose er det særligt vigtigt at holde kroppen godt kørende med regelmæssig træning. Bevægelse påvirker og regulerer immunforsvaret og de smerteformidlende nerveender, så man minimerer sydgommens belastning på både krop og nervesystem.
De fleste med endometriose har især udfordringer med underlivet, og derfor har mange også gavn af træning der særligt involverer underlivet. Det kan være styrkende øvelser for balder, så blodforsyningen i området øges. Det kan være udstræk eller brug af afspændende bolde på underlivsmuskler og bækkenbund, så evt. arvæv holdes smidigt, og det kan være stabiliserende træning af muskler i ben, mave og ryg, så nervesystemet hjælpes til at have bedre tillid til tilstanden i underlivet.
Træningsprogrammet bliver bygget ud fra dine symptomer og behov, og kan suppleres med manuel behandling, inflammationsdæmpende K-laser, NADA (beroligende og smertelindrende øreakupunktur) mv.
Kontakt os idag hvis du ønsker en vurdering af hvad vi kan hjælpe dig og din endometriose med.
Endometriose i kroppen
I mange år troede man, at endometriose skyldtes det man kalder retrograd menstruation. Det betyder, at menstruationen løber den forkerte vej, og i stedet for at løbe nedad og ud af skeden, løber opad og ud i bughulen via æggelederne. Man mente, at blodstrømmen kunne trække endometriosecellerne med sig, og at det var sådan man fik endometriose.
Men nu har vi opdaget, at endometriose også kan findes mange andre steder i kroppen. Op mod 12% af de kvinder, som har endometriose i underlivet, har også endometriose andre steder i kroppen. Man diagnosticerer denne endometriose ved at sammenligne CT-scanninger under menstruation med scanninger mellem menstruationer. Er der påviselige ændringer under menstruationen, er det sandsynligvis endometriosevæv som bløder.
Nedenfor kan du læse mere om de mest almindelige typer af endometriose.
Endometriose i underlivet
Endometriose i underlivet er den mest velkendte form for endometriose – eller, i hvert fald den vi hyppigst har opdaget. Her sidder endometriosevævet på æggestokke, æggeledere, uden på livmoderen, på ligamenterne eller væggen til bughulen, eller inde i selve livmodervæggen (hvor det i sagens natur kan være ret svært at opdage).
Behandlingen består i at undertrykke endometriosen, og evt. forsøge at fjerne så meget som muligt ved en kikkertoperation gennem navlen og skeden.
Mange med typisk endometriose har også endometriose andre steder i kroppen end underlivet. Er man velbehandlet, vil endometriosen også undertrykkes andre steder i kroppen, men det er selvfølgelig også vigtigt at få en præcis og fyldestgørende diagnose, så behandlingen kan blive så præcis som mulig.
Endometriose i blæren
Endometriose i blæren er en sjælden sygdom, hvor endometriosen enten sidder uden på blæren, eller inde i blæren eller på dens lukkemuskler. Symptomerne på blæreendometriose er smerter når blæren er fuld, generel irritation af blæren og øget trang til at tømme blæren. Der kan også være blod i urinen ind imellem.
Endometriose i blæren behandles ligesom almindelig endometriose med hormonbehandling og evt. operation.
Endometriose på lungerne
Endometriose på lungerne ses sjældent, og kan være rigtig svær at diagnosticere, fordi det ligner alt muligt andet og er svært at undersøge for. Symptomerne minder om alt fra astma og KOL til lungebetændelse, og er hoste, åndenød og smerter i brystet. Endometriose i lungen er den mest almindelige type af endometriose fundet uden for underlivet.
Desværre kan denne type endometriose også udgøre en større sundhedsrisiko end endometriose i underlivet, fordi der kan være risiko for sammenklappede lunger. Har man endometriose og uforklarede symptomer fra lungerne er det derfor vigtigt at have lungeendometriose i baghovedet, når man taler med sin læge.
Endometriose i tarmen
Endometriose kan også sidde på eller inde i tarmene helt ned til endetarmen. Symptomerne på endometriose i tarmen minder meget om underlivsendometriose, men ud over smerter i underlivet har man ofte også smerter i lænden, smerter under sex, stærke smerter når man skal have afføring og evt. blødning fra tarmen under menstruation. Desuden har man ofte store problemer med forstoppelse og/eller oppustethed.
Endometriose på tarmen forveksles også med irritabel tyktarm, da symptomerne minder meget om dette. Lider man af endometriose på tarmen er det vigtigt at sørge for, at resten af maven har det godt og er velfungerende, både muskulært, men også fordøjelsesmæssigt ift. at få fibre og væske nok.
Endometriose efter overgangsalderen
Heldigvis betyder overgangsalderens komme, at langt de fleste endometriosepatienter kommer af med deres symptomer, simpelt hen fordi endometriosen kun er aktiv når man menstruerer. Men for nogle fortsætter sygdommen selv efter overgangsalderen, og man kan også se at sygdommen opstår efter overgangsalder. Her er der dog stadig tvivl om, hvorvidt disse kvinder altid har haft (uopdaget) endometriose, eller om sygdommen faktisk kan opstå senere i livet.
Omkring 2-5% af kvinder efter overgangsalder har symptomer på endometriose. Symptomerne er smerter fra underlivet, cyster på æggestokke, forstoppelse og oppustethed, evt kvalme og hedeture.
Selvom endometriose efter overgangsalderen har været beskrevet siden 1940’erne, så er der stadig mange ubesvarede spørgsmål om sygdommen – ja, endda endnu flere end om almindelig endometriose i underlivet, som vi også ved alt for lidt om.
Derfor er behandlingen til diskussion i faglige kredse. Operation, evt med fjernelse af underlivet, er en mulighed, og en del behandles også med hormonterapi. Formentlig vil de samme tiltag som hjælper på almindelig endometriose også være til gavn for de som rammes af endometriose efter overgangsalderen.
xxxxx
Studierabat
Er du studerende? Så tilbyder vi 10% rabat på mange af vores behandlinger.
Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder
KompletFysio er din engagerede fysioterapiklinik i såvel skadeshåndtering, vejledning, forebyggelse og behandling. Vi er et team der besidder forskellige kompetencer, indenfor flere områder af vores fag.