Tandproblemer

Vores tænder og bid er et vigtigt redskab i vores liv, der former vores evne til at tale, spise, tygge, smile og bide. Når disse funktioner bliver forstyrret af smerte eller dysfunktion, kan det få store konsekvenser for dagligdag og livskvalitet.

Fysioterapeutisk undersøgelse af tænder og bid

Første gang vil fysioterapeuten bede dig beskrive symptomerne, hvornår de opstod, og om der er udløsende faktorer eller tidligere behandlinger, der kan være relevante.

Efter at have indsamlet relevante oplysninger fra dig, udfører fysioterapeuten en grundig klinisk undersøgelse, der omfatter en vurdering af ansigtet, kæben, nakken og skuldrene. Formålet er at identificere eventuelle abnormiteter, asymmetrier eller muskelspændinger, der kan påvirke bidefunktionen.

Dernæst vil fysioterapeuten undersøge selve biddet, altså hvordan det ser ud når du åbner og lukker munden, og hvordan tænderne passer sammen. Fysioterapeuten vil vurdere om der er problemer med bidfunktionen, såsom overbid, underbid eller skæv bid.

Dernæst vil fysioterapeuten vil undersøge musklerne i ansigt, hals og skuldre for at identificere spændinger, ømhed eller triggerpunkter, der kan påvirke bidfunktionen.
Hvis kæbeledsdysfunktion er en mistanke, vil fysioterapeuten evaluere kæbeleddets funktion ved at vurdere bevægelighed, stabilitet og smidighed. Eventuelle begrænsninger, knaselyde eller dysfunktion vil blive noteret.

Fysioterapeutisk behandling af tænder og bid

Efter at have fastlagt årsagen til tandproblemer og bidfunktionsforstyrrelser kan fysioterapeuten udvikle en individuel behandlingsplan. Ofte vil man begynde med smertelindring, da kæben og munden er et særligt ubehageligt sted at have smerter. Smertelindringen kan bestå i fx akupunktur, massage eller behandling med vores K-laser.

Dernæst vil fysioterapeuten – ud fra undersøgelsesfundene – behandle opspændt muskulatur, dysfunktionelle led og evt. helkropsproblemstillinger. Formentlig vil der også være nogle øvelser du vil have gavn af at lave, så du selv kan gøre noget for at mindske symptomerne. Da stress ofte forværrer tandproblemer, kan det også være relevant at kigge på afstressende vejrtrækningsøvelser eller mindfulness.

Hvis vi vurderer, at der er behov for tandlægebehandling, så samarbejder vi med bidspecialister og kan henvise til kompetent behandling dér. Ofte vil der da også være behov for manuel behandling af kæben imens man gennemgår behandling som bideskinne, tandretning, botox i kindmusklerne etc, fordi ændringer i tændernes stilling også påvirker kæbens biomekanik kraftigt, hvilket kan medføre midlertidig forværring. Denne forværring kan ofte holdes nede af fysioterapeutisk kæbebehandling.
Hos KompletFysio er det især Nicklas, Adam, Anne og Emma som arbejder med tænder, kæbe og bid.

Det kan være voldsomt generende at have problemer med bid, tænder eller kæbe, og hvis smerterne har varet i mere end et par uger, er det sjældent at de går i sig selv igen uden behandling.

Fysioterapi kan gøre meget for biddet. Vi har på klinikken mange års erfaring med behandling af kæbe- og bidproblematikker, og tandlæger over hele Sjælland anbefaler os, når deres patienter har brug for fysioterapeutisk behandling af bidfunktionen.

Book en tid idag for at høre hvad vi kan gøre for dig.

Fremragende
På basis af 104 anmeldelser
frederik-emil dahm-rasmussen
15. Juli, 2024
Andreas fra komplet fysio har behandlet mange af mine skader. Jeg har altid oplevet en god behandling samt kvalificeret og seriøs genoptræningsforløb, der har fået skader til at gå væk. Kæmpe anbefaling af komplet teamet herfra
Joséphine Helena
1. Juli, 2024
At træne med fysioterapeut Anne Felskov på efterfødselshold er den bedste gave, man kan give sig selv som nybagt mor. Man træner med 3 andre i et aflukket rum, hvor babyerne kan tumle rundt, hvis de vågner fra lur, og på en måde, så man langsomt bygger på gang for gang, hvilket er super skånsomt for kroppen. Min veninde og jeg var så glade for det, at vi også købte plads på fortsætterholdet. Kan varmt anbefales.
Amalie Thorgaard
1. Juli, 2024
Jeg kan varmt anbefale efterfødseltræning hos Anne Felskov. Man er kun fire på et hold, det giver mulighed for fokus på den enkelte. Derudover får man mange gode øvelser, der også kan laves hjemme. Det fungerer også rigtig fint at have baby med, og Anne er sød til at aktivere babyer, så man kan få trænet. Jeg kommer igen på min næste barsel! :)
Allan Hansen
25. Juni, 2024
Adam hos KompletFysio er en utrolig dygtig fysioterapeut. Fra første besøg følte jeg mig godt taget imod og i gode hænder. Adam lytter til sine patienter og tilpasser behandlingen efter ens behov. Hans behandlinger har hjulpet mig meget, og de øvelser, han har anbefalet, har gjort en stor forskel i min hverdag. Jeg kan varmt anbefale Adam.
Ole Bjørn Andersen
18. Juni, 2024
Jeg har fået og får behandling af Nicklas. Det er en meget kompetent behandling, som har nedsat antallet af dage med spændingshovedpine. Jeg kan kun anbefale KompletFysio.
Claus Rasmussen
9. Juni, 2024
Blev opereret for en overrevet akillessene i oktober 23. Var til to konsultationer i slutningen af januar 24, og derefter på et "ankelhold" en gang om ugen frem til slutningen af april 24. Fik rigtig god vejledning og træning, samt gode råd til hjemmetræning. Kunne i slutningen af april gå 15 km uden problemer. Behandlingen var meget kompetent og der var en behagelig stemning.
Luis Grau
14. Maj, 2024
After becoming a father, the back gets surely compromised… I had a Great massage and service by Andreas, will definitely visit again.
Sebastian Billstrøm
13. Maj, 2024
Jeg har været hos Nicklas i snart et års tid og han har hjulpet mig igennem mange skader. Han kan virkelig anbefales og han er klart den bedste fys jeg har haft, by far.
Andreas Norup
28. April, 2024
Jeg kan stærkt anbefale Rasmus Frederiksen. Rasmus hjalp mig videre med mit løberknæ med nye øvelser, massage og laserbehandling. Lyttende og professionel.
Mathilde Holberg
28. April, 2024
Jeg havde et forløb hos Rasmus, til er længere forløb ang. mit knæ. Det var en super god individuel tilrettelagt behandling, jeg var yderst tilfreds, og kommer helt klart igen, hvis der skulle opstå noget andet. :)

Studierabat

Er du studerende? Så tilbyder vi 10% rabat på mange af vores behandlinger.

Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder

KompletFysio er din engagerede fysioterapiklinik i såvel skadeshåndtering, vejledning, forebyggelse og behandling. Vi er et team der besidder forskellige kompetencer, indenfor flere områder af vores fag.