Piriformis

Bækkensmerter, halebenssmerter, piriformis syndrom eller iskiasgener.

Piriformissyndom

Piriformissyndom er en relativt almindelig lidelse, hvor der er stor irritation i den muskel i balden der hedder piriformis. Musklen ligger dybt, midt i balden, og drejer benet udad. Hvis der opstår en irritation vil man typisk opleve smerter i balden, men fordi der ligger en stor nerve meget tæt på, så kan man desværre også opleve at få smerter ned i benet. Ved piriformissyndom vil smerterne som regel være værst når man sidder, fordi man så trykker på den irriterede muskel. Vi ved ikke hvorfor man får piriformissyndrom, men arbejdsstilinger og biomekanikken i bækkenet kan være en del af forklaringen. 

Den store nerve der ligger tæt på piriformismusklen hedder iskiasnerven, og det er faktisk den tykkeste nerve vi har i kroppen. Den løber tæt forbi musklen, og hos ca. 15% af os ligger den faktisk vævet ind i selve piriformismusklen. Det betyder, at hvis musklen bliver irriteret, kan den trykke på nerven, og så kan man få irritation i selve nerven, som også er meget smertefuldt. Denne tilstand kalder man i folkemunde iskias, og du kan læse mere om den her.

 

 Behandling af piriformissyndrom

 

Det første vi vil gøre, hvis vi mistænker piriformissyndrom, er at udføre en grundig undersøgelse af bækkenet for at udelukke andre årsager til smerten. Der ligger nemlig mange muskler i bækken- og balderegionen som kan give smerter der ligner piriformissmerter. Desuden vil fysioterapeuten så vidt muligt prøve at klarlægge hvorfor du har udviklet irritation i musklen, så vi kan målrette behandlingen bedst muligt, og også forhindre tilbagefald.

Ved piriformissyndom vil vi i undersøgelsen finde at piriformis musklen er spændt og øm, når man mærker på den. 

 

Der er mange behandlingsmåder for piriformissyndom, og heldigvis reagerer musklen godt på behandling hos langt de fleste. De behandlinger man oftest vil benytte er manuel behandling – piriformismassage – samt øvelser og evt. akupunktur.

 

Massage af pirisformis muskel

 

En af de mest benyttede behandlinger af piriformissyndrom er massage, eller anden behandling med hænderne på musklen. Massage af piriformis-musklen sigter mod at lindre smerter og ubehag i balden eller hvor symptomerne ellers opleves. 

Ved hjælp af forskellige behandlingsgreb nedsættes spændingsgraden i musklen, så den slapper af og irritationen mindskes. Dette kan bidrage til at forbedre muskelens funktion og nedsætte smerterne. 

 

 

Øvelser til pirisformis syndrom

 

Øvelser vil næsten altid være relevante for dig, hvis du lider af piriformissyndrom. Hvilke øvelser det konkret vil være, afhænger dog af, hvad fysioterapeuten har fundet ud af under undersøgelsen. Måske har du fået en irriteret piriformismuskel fordi nogle andre muskler i bækkenet ikke er stærke nok, og så vil det være relevant at styrke disse, både for at lindre de nuværende gener, men også for at forebygge tilbagefald. Måske vurderer fysioterapeuten, at det vil være gavnligt for piriformismusklen med øget blodtilførsel, og så vil du fx. blive instrueret i blide bevægelser af piriformis, eller styrketræning af den store baldemuskel. 

Eller også vurderer fysioterapeuten, at musklen vil have godt af at blive strukket forsigtigt, og så vil han eller hun vise dig, hvordan du selv strækker musklen ud. 

Det kan også være relevant selv at behandle piriformismusklen med en hård gummibold el.lign. 

Hvad der er rigtigt for dig, vil din fysioterapeut kunne sige, når du er blevet undersøgt og I sammen er startet behandlingen. 

 

Udstrækningsøvelser

For mange kan det være en fordel forsigtigt at udstrække piriformismusklen hvis den er irriteret. Der er forskellige måder at gøre det på, og det rigtige for dig afhænger bl.a. af hvor det gør ondt, og hvor bevægelig du er i hofte og ryg. Det er vigtigt at være forsigtig med at strække musklen, og kun gøre det hvis fysioterapeuten har anbefalet det, da voldsomme stræk i nogle tilfælde kan risikere at forværre smerterne, fordi det irriterer mere end det gavner. 

Vores fysioterapeuter kan vejlede dig i, om det er relevant for dig at udstrække musklen, og hvilken teknik der vil være bedst for dig. 

 

Kontakt os

Hvis du er i tvivl om, om du har piriformissyndrom, så kontakt os i dag for en vurdering. Som tommelfingerregel siger man, at hvis ikke smerterne er gået i sig selv inden for 2-4 uger, så bør en professionel kigge på dem. 

Heldigvis er piriformissyndrom både ufarligt og ofte relativt nemt at behandle. Men hvis man først har fået det én gang, kan man være i større risiko for at udvikle tilstanden igen – og det er derfor en god idé at få styr på, hvordan du selv kan holde det væk eller mindske symptomerne. 

Alle vores fysioterapeuter har mange års erfaring med behandling af piriformissyndrom.

Fremragende
På basis af 122 anmeldelser
Roesgo Gaming
30. April, 2025
Mit forløb hjalp meget med min smerter. Adam er flink og udfører 100% et godt stykke arbejde med stor empatisk forståelse og finder en god måde at tale til lige præcis den motivation, som du har brug for. Kæmpe anbefalinger.
Mohammad Mohammad
28. Marts, 2025
Startede hos Rasmus hos KompletFysio og det var den helt rette beslutning! Jeg startede hos ham efter en korsbåndsoperation for at genoptræne mit knæ, han var klasse gennem hele forløbet og fik mig tilbage til fodbolden stærkere og med mere selvtillid end før! Jeg kan med 100% sikkerhed anbefale ham!
Torbjørn Rosvoll
28. Marts, 2025
Dygtige folk! Både Andreas og Rasmus må anbefales - to sjove gutter med masser af humor og kundskab.
Malou Maxine
18. Marts, 2025
Jeg har været i et fys- og åndedræts forløb med Emma Bjørn Wiwe hos KompletFysio på Frederiksberg. Jeg mødte hende igennem et åndedræts foredrag på min uddannelse, og blev interesseret i hendes holistiske åndedræts og bindevævs tilgang. Hun har hjulpet mig med at optimere en åndedræts ubalance og identificeret et smerte/problem i min lænd, hvilket jeg har gået rundt med i længere tid. Jeg oplevede Emma som en nærværende, dygtig og rar person og behandler, og jeg kan anbefale hendes holistiske behandling. Jeg synes, at det var irriterende at skulle huske behandlings lagen til hver session, og savnede en overskuelig prisliste samt øvelses oversigt, men ellers har det været godt at gå hende :-)
Henrik Kjar
17. Marts, 2025
Jeg var første hos en anden klinik, men fik anbefalet Adam Elmdal Thagesen. Han har behandlet en kompleks skulderskade, hvor jeg døjede med smerter efter et voldsomt fald. Adam har arbejdet systematisk med skiftevis at kortlægge muskelspændingerne, give målrettet massage og præcis instruktion af øvelser. Efterhånden som de enkelte muskler blev løsnet opstod spændinger i andre muskler. 3 gange med ny kortlægning og nye øvelser. Samtidig har jeg fået integreret øvelserne med styrketræning til kajak, hvor Adam kan bruge sine store viden og erfaring med sportsskader. Det var et koncentreret forløb på 7 uger, og jeg kan kun anbefale Adam Elmdal Thagesen. Henrik 64 år.
Gustav B
15. Marts, 2025
Havde i en længere tid gået hos en anden fysioterapeut, hvor jeg ikke så nogen forbedring. Jeg tog derfor kontakt til Adam, som hurtigt fandt roden til min skade, og jeg så på kort tid så en stor forbedring med min skade. Havde et fremragende forløb hos ham. Kæmpe anbefaling!
Johanna J
12. Februar, 2025
Jeg kan varmt anbefale Adam som behandler. Med sin helhedsorienterede, lyttende og nærværende tilgang er han utrolig professionel og dygtig!
Anders Aarby
7. Februar, 2025
Markant fremgang allerede efter første besøg. Fagligt dygtig personale, man føler sig set og hørt i processen. Meget positiv oplevelse og stor hjælp. Kan klart anbefales!
Frederik Darmer
31. Januar, 2025
Rigtig godt sted, jeg har både haft forløb med Nicklas og Adam, begge er utrolig kompetente, imødekommende, og har enorm stor viden omkring andre faktorer som også kan have en effekt på de gener man har. Kæmpe anbefaling, jeg går i hvert fald ikke andre steder hen lige foreløbig.
mads steensen
30. Januar, 2025
Havde et forløb med Adam, hvilket jeg var rigtig tilfreds med. Der var høj faglighed og god sparring igennem hele forløbet. Kan helt klart anbefales

Studierabat

Er du studerende? Så tilbyder vi 10% rabat på mange af vores behandlinger.

Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder

KompletFysio er din engagerede fysioterapiklinik i såvel skadeshåndtering, vejledning, forebyggelse og behandling. Vi er et team der besidder forskellige kompetencer, indenfor flere områder af vores fag.