Fibersprængning

Fibersprængning er en frygtet og relativt udbredt sportsskade.
Den rigtige behandling er afgørende for,
at sammenvoksningen af fibrene foregår optimalt.

Fibersprængning – muscle tear

En fibersprængning er en skade, som kan opstå både under sport og andre aktiviteter. Enkelte eller flere muskelfibre belastes over evne, og springer.

Skaden er meget begrænsende, og kan springe op igen.

Her på siden kan du læse mere om, hvad en fibersprænging er, hvordan du kan forebygge en fibersprænging, og hvordan du skal behandle den, hvis skaden er ude.

Hvad er en fibersprængning?

Fibersprængning er en skade, der ofte påvirker sportsudøvere, især i sportsgrene, der involverer gentagne og intensiv muskelbelastning.

Skaden sker, når de mikroskopiske fibre i musklerne bliver strakt for voldsomt og helt eller delvist rives over på grund af for stor belastning. Fibersprængning kan forårsage smerte, hævelse og begrænset mobilitet, og kan variere i sværhedsgrad afhængigt af skadens omfang – altså hvor mange fibre der er involveret. Man taler om grader, hvor grad 1 er ganske få fibre, og grad 3 er en overrivning af hele musklen. 

Symptomerne på en fibersprængning er pludselig opstået smerte, ofte under sport eller bevægelse, samt nedsat bevægelse og smerter under bevægelse. Der vil også hurtigt komme hævelse og måske et stort blåt mærke eller en bule der enten kan ses eller mærkes med fingrene. Nogle mærker også en tydelig fornemmelse af et smæld i den ramte muskel. 

Hvor og hvorfor får man fibersprængninger?

Fibersprængninger kan principielt opstå i alle muskler i kroppen, men nogle er mere udsatte end andre. Det drejer sig især om inderlår, baglår og lægge. At disse muskler er særligt udsat handler nok både om deres anatomi – at de er lange og slanke – og at det er muskler der belastes særligt meget ved pludselige retningsskift, landinger mv.

Nogle gange kan det være svært at afgøre, hvorfor man får en fibersprængning – men generelt kan man sige, at des dårligere stand musklen er i, desto mere i risiko er man for at få en fibersprængning. Er musklen allerede skadet – måske endda med en tidligere fibersprængning – så er risikoen for en ny skade væsentligt højere. 

Ellers handler det dybest set om mekanik, hvor fibrene kan give sig en vis længde, og tåle en vis vægtbelastning under træk, før de brister.

Behandling af fibersprængning

Behandlingen af en fibersprængning vil falde i to kategorier, nemlig skadesbegrænsning umiddelbart efter at skaden er sket, og behandling for at hjælpe kroppen af med skaden.

Akut behandling

Mistænker man en fibersprænging, skal den behandles ligesom andre akutte skader – dvs. stop med den aktivitet du var igang med da det skete, hæv den skadede kropsdel, prøv evt. med et kompressionsbind, og lav blide bevægelser med den del af det skadede område du kan bevæge uden stærke smerter. De blide bevægelser kan fx. være venepumpeøvelser.

Længeresigtet behandling

En fysioterapeut vil allerede i den akutte fase kunne hjælpe med råd og vejledning til den bedste videre behandling for dig, og kickstarte helingsprocessen med behandling med fx inflammationsdæmpende K-laser. Den videre behandling kan bestå af øvelser, tape eller manuel behandling, afhænging af graden og placeringen af fibersprængningen, og dine øvrige behov.

Vi har dygtige sportsfysioterapeuter på Frederiksberg siddende klar, til at kortlægge og afhjælpe din skade, så du kan komme godt videre. Kontakt os idag, og kom hurtigt igang.

Forebyggelse af fibersprængninger

Det er vigtigt for sportsfolk at træne korrekt, varme op ordentligt og give kroppen tilstrækkelig restitution for at minimere risikoen for fibersprægning. Men er skaden først sket, så omfatter behandlingen ofte hvile, is, kompression i den helt akutte fase, og dernæst fysioterapi for at fremskynde helingsprocessen og reducere risikoen for tilbagefald. Desværre er der netop stor risiko for tilbagefald når man først har haft én fibersprænging, så derfor er det vigtigt at din skade bliver fulgt helt til dørs, så du sikrer dig at fibrene igen er blevet så stærke og smidige som muligt. Sådan er du bedst beskytet mod samme skade i fremtiden.

K-laser til fibersprægninger

I den helt akutte fase (de første par dage) efter en fibersprængning kan traditionel fysioterapi ikke gøre så meget, andet end at vejlede og rådgive.  Af samme grund er vi rigtig glade for, at vi på klinikken også kan tilbyde K-laserbehandling. Laseren kan nemlig bruges fra det sekund skaden er sket, og er meget velegnet til akutte skader.

Laseren påfører lys, som medfører gavnlige kemiske forandringer i vævet. Behandlingen mindsker hævelse og blødgører vævet, begge dele fordele når man står med en frisk fibersprængning. Desuden hjælper de kroppen til hurtigere at komme af med blødning i området, og til at sætte skub på helingsprocessen. Laser vil derfor næsten altid indgå i et behandlingsforløb for fibersprængning hos os.

Hvis du mistænker, at du har været så uheldig at få en fibersprængning, så book en tid ved en af vores fysioterapeuter og få en vurdering allerede idag. Laserbehandling kan iværksættes allerede på skadesdagen, og det giver ofte gode resultater at starte behandling tidligt.

Du kan læse mere om vores K-laser her.

Fremragende
På basis af 104 anmeldelser
frederik-emil dahm-rasmussen
15. Juli, 2024
Andreas fra komplet fysio har behandlet mange af mine skader. Jeg har altid oplevet en god behandling samt kvalificeret og seriøs genoptræningsforløb, der har fået skader til at gå væk. Kæmpe anbefaling af komplet teamet herfra
Joséphine Helena
1. Juli, 2024
At træne med fysioterapeut Anne Felskov på efterfødselshold er den bedste gave, man kan give sig selv som nybagt mor. Man træner med 3 andre i et aflukket rum, hvor babyerne kan tumle rundt, hvis de vågner fra lur, og på en måde, så man langsomt bygger på gang for gang, hvilket er super skånsomt for kroppen. Min veninde og jeg var så glade for det, at vi også købte plads på fortsætterholdet. Kan varmt anbefales.
Amalie Thorgaard
1. Juli, 2024
Jeg kan varmt anbefale efterfødseltræning hos Anne Felskov. Man er kun fire på et hold, det giver mulighed for fokus på den enkelte. Derudover får man mange gode øvelser, der også kan laves hjemme. Det fungerer også rigtig fint at have baby med, og Anne er sød til at aktivere babyer, så man kan få trænet. Jeg kommer igen på min næste barsel! :)
Allan Hansen
25. Juni, 2024
Adam hos KompletFysio er en utrolig dygtig fysioterapeut. Fra første besøg følte jeg mig godt taget imod og i gode hænder. Adam lytter til sine patienter og tilpasser behandlingen efter ens behov. Hans behandlinger har hjulpet mig meget, og de øvelser, han har anbefalet, har gjort en stor forskel i min hverdag. Jeg kan varmt anbefale Adam.
Ole Bjørn Andersen
18. Juni, 2024
Jeg har fået og får behandling af Nicklas. Det er en meget kompetent behandling, som har nedsat antallet af dage med spændingshovedpine. Jeg kan kun anbefale KompletFysio.
Claus Rasmussen
9. Juni, 2024
Blev opereret for en overrevet akillessene i oktober 23. Var til to konsultationer i slutningen af januar 24, og derefter på et "ankelhold" en gang om ugen frem til slutningen af april 24. Fik rigtig god vejledning og træning, samt gode råd til hjemmetræning. Kunne i slutningen af april gå 15 km uden problemer. Behandlingen var meget kompetent og der var en behagelig stemning.
Luis Grau
14. Maj, 2024
After becoming a father, the back gets surely compromised… I had a Great massage and service by Andreas, will definitely visit again.
Sebastian Billstrøm
13. Maj, 2024
Jeg har været hos Nicklas i snart et års tid og han har hjulpet mig igennem mange skader. Han kan virkelig anbefales og han er klart den bedste fys jeg har haft, by far.
Andreas Norup
28. April, 2024
Jeg kan stærkt anbefale Rasmus Frederiksen. Rasmus hjalp mig videre med mit løberknæ med nye øvelser, massage og laserbehandling. Lyttende og professionel.
Mathilde Holberg
28. April, 2024
Jeg havde et forløb hos Rasmus, til er længere forløb ang. mit knæ. Det var en super god individuel tilrettelagt behandling, jeg var yderst tilfreds, og kommer helt klart igen, hvis der skulle opstå noget andet. :)

Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder

KompletFysio er din engagerede fysioterapiklinik i såvel skadeshåndtering, vejledning, forebyggelse og behandling. Vi er et team der besidder forskellige kompetencer, indenfor flere områder af vores fag.