Diskusprolaps

Hvad vil det sige at have en diskusprolaps?

En diskusprolaps er en påvirkning af de brusksiver vi har liggende mellem ryghvirvlerne. Bruskskiverne kaldes diskus, og ligger mellem hvert par af rygsøjlehvirvler, og udenpå løber de nerver som kommer fra rygmarven og løber ud i alle dele af kroppen.  

Diskus’ funktion er at stødabsorbere op igennem ryggen, og er en vigtig del af ryggens biomekanik. Diskus består af en blød kerne med ringformede fortykkelser i brusken rundt om, samt en topplade og en bundplade.

Efterhånden som vi bliver ældre, vil skiverne blive lidt mere sarte, og er man uheldig kan der gå hul på nogle af de inderste bruskringe, sådan at noget af kernen forflyttes – og så taler man om en diskusprolaps.

Hvorfor opstår en diskusprolaps?

Vi ved stadig ikke helt med sikkerhed, hvorfor nogle får diskusprolapser (samme person kan endda få flere), og andre ikke gør. Men vi kan se, at nogle har større tilbøjelighed til at få dem, og at de især opstår efterhånden som vi bliver ældre. 

Det der sker når man får en diskusprolaps er, at ringene i brusken over årene langsomt bliver skrøbeligere. Fortsætter denne process, vil der til sidst gå hul på nogle af de inderste ringe, sådan at den bløde kerne kan bule ud mod nerverne. Kernen er stærkt basisk, og derfor vil den irritere vævet meget voldsomt. Det er denne kemiske irritation,  og det mekaniske tryk, som giver de stærke smerter, som ofte er et af hovedsymptomerne på diskusprolaps.

Er der ikke hul på bruskringene, men mere en lille udbuling af kernen fordi den ikke holdes ordentligt på plads, så taler man om en diskusprotusion frem for en prolaps. Her vil symptomerne typisk være mindre intense, men kan stadig være meget generende.

Hvad sker der, hvis en diskusprolaps ikke behandles?

En diskusprolaps er en påvirkning af de brusksiver vi har liggende mellem ryghvirvlerne. Bruskskiverne kaldes diskus, og ligger mellem hvert par af rygsøjlehvirvler, og udenpå løber de nerver som kommer fra rygmarven og løber ud i alle dele af kroppen.  

Heldigvis er vores krop lavet sådan, at den hos langt de fleste selv rydder op efter en diskusprolaps. Stille og roligt vil vores immunforsvar “spise” det væv der sidder forkert eller er skadet, og genopbygge bruskringene. 

Det betyder også, at hvis man ikke behandler en diskusprolaps, vil den stille og roligt gå væk af sig selv. Men det tager tid – lang tid. Ofte er en realistisk tidshorisont på at få symptomerne i ro 3-6 måneder. 

Kroppen kan hos de fleste selv løse opgaven, men symptomerne undervejs bedres som regel ved behandling, ligesom forløbet typisk også afkortes. 

Operation for diskusprolaps?

For nogle få, er det ikke nok at lade tiden gå eller behandle med fysioterapi. Der vil man overveje operation, hvor man lukker bruskringene og fjerner evt. kernevæv der ikke er på plads. Når man venter længe med at tilbyde en operation skyldes det, at man nødig vil operere og danne arvæv lige ved siden af ryggens nerver. Man risikerer, at arvævet generer på samme måde som diskusprolapsen gjorde det. Derfor venter man typisk med at anbefale operation.

Utroligt nok kan man godt have en diskusprolaps uden at have symptomer overhovedet. Omkring 20% af mennesker som MR-scannes vil have en grad af degenererede diskus, uden at mærke noget til det. Der er – som med så meget andet i nervesystemet og smertemekanismerne i kroppen – stadig så meget vi ikke ved.

Hvornår er en diskusprolaps akut?

Når man taler om en akut diskusprolaps, vil det typisk handle om en prolaps som er pludseligt opstået, og opstået for nyligt. Nogle oplever, at deres diskusprolaps kommer helt ud af det blå. Måske har man bukket sig ned, og skal rejse sig op igen, og idet man gør det, kommer der en intens smerte i ryggen. Helt akutte diskusprolapser er ofte så smertefulde, at man ikke kan komme fra siddende til stående, eller op fra liggende, uden hjælp. 

Mange bliver nervøse for at løfte forkert, fordi de kender nogen eller har hørt om nogen der fik en diskusprolaps af dette. Her hjælper det ofte at få at vide, at selvom prolapsen kom i lige den situation, så var det tilfældigt. Det handler udelukkende om bruskringenes tilstand, og hvis de er blevet sarte nok, så er det kun et spørgsmål om tid før nogle af dem brister. Dét betyder også, at det ikke er din egen skyld at du har fået en diskusprolaps. Det handler mest om genetik, og lidt om hvordan du har brugt din krop igennem dit liv. Hvis man skulle påføre en sund diskus en prolaps, så skulle der så store kræfter til, at det slet ikke er fysisk muligt – heldigvis.

Hvordan kan diskusprolaps forebygges og behandles?

Selvom vores genetiske pakke spiller en meget stor rolle for, om vi udvikler diskusprolapser eller ej, så er der noget vi selv kan gøre for at mindske risikoen – eller forsinke punktet, hvor det sker. Mange af rådene har du hørt før – det handler om at spise sundt og varieret, at bevæge sig i løbet af dagen, om ikke at ryge og om at drikke nok. 

Ny forskning tyder desuden på, at sportsgrene med hop og landinger som fx løb, faktisk er med til at styrke diskus. Det er helt modsat vores tankegang for 10-15 år siden, hvor man bad folk stoppe med at løbe hvis der var tegn på en truende diskusprolaps. Men nu kan vi se, at kroppen generelt reagerer på belastninger ved at gøre vævet stærkere. Løber man, skal diskus kunne tåle det impact der er når man lander, for stødabsorptionen foregår bl.a. i diskus. Derfor vil kroppen reagere med løb i en passende mængde, med at forstærke diskus. Det er dog stadig ny forskning, og det er formentlig vigtigt at man følger et løbeprogram hvis man vil igang med at løbe, sådan at belastningen øges langsomt og man undgår løbeskader (link). 

Behandling af diskusprolaps

Behandling af diskusprolaps retter sig mod to områder: symptomlindring og hjælp til at afkorte forløbet. 

Symtomlindring vil ofte bestå i fx manuel behandling, hvor man løsner spændte muskler og stramt væv omkring diskusprolapsen og hjælper til øget blodgennemstrømning og mindre sarte nerveender i området. 

Øvelser kan nogle gange gøre en meget stor forskel ift. de oplevede symptomer. Mange kender måske McKenzie-øvelser til diskusprolaps eller diskusprotusion, hvor man enten bøjer ryggen bagover, til siden eller forover, afhænging af placeringen af en evt. prolaps eller protusion. Nogle gange kan det hjælpe kroppen utrolig meget, så  man i løbet af få dage mærker en stor nedgang i smerten og andre symptomer. For andre vil det mere være en øvelse som hjælper på blodgennemstrømningen i området. Des hurtigere blodgennemstrømning der er, des hurtigere rydder kroppen selv op. Dét er også grunden til, at vi altid vil opmuntre til at man forsøger at bevæge sig lidt i løbet af dagen hvis man kan, selvom det gør meget ondt. 

K-laserbehandling og smertelindrende behandling for diskusprolaps

En af de helt store muligheder for behandling af diskusprolaps i vores fysioterapiklinik på Frederiksberg, er vores K-laser. K-laseren påvirker diskusprolapsen med lys, som både mindsker irritationen (og dermed smertelindrer), men også hjælper kroppen med oprydningen. Man kan simpelt hen gøre forløbet kortere og smertelindre med samme behandling, som er helt smertefri. 

Vi anbefaler behandling med laser lige så hurtigt som man kan overskue at komme ud ad døren, og meget gerne 2x om ugen i den første periode. Du kan læse mere om vores K-laser, og hvordan den virker, her. 

Tilskud

Du kan spare op til 133 kr.- ved første behandling og 88 kr.- på de efterfølgende behandlinger*.

Studierabat

Er du studerende? Så tilbyder vi 10% rabat på mange af vores behandlinger.

Få hjælp til dine rygsmerter fra højtspecialiserede behandlere

Vores behandlingsforløb hos KompletFysio

Lad os hjælpe med din skade!

I vores klinik på Frederiksberg, står vi hos KompletFysio altid klar til at hjælpe dig, uanset om du ønsker hjælp med en skade, forbyggelse af skade eller hjælp til bedre performance i din sport.

Vi skræddersyer forløbet til dig som en komplet person og vi tror derfor på at vi kan hjælpe dig med at skabe bedre resultater når vi tager det hele med i perspektivet. Kontakt os allerede nu eller book en tid, hvis du vil høre mere eller vil starte behandling.