Hvad vil det sige at have en diskusprolaps?
En diskusprolaps er en påvirkning af de brusksiver vi har liggende mellem ryghvirvlerne. Bruskskiverne kaldes diskus, og ligger mellem hvert par af rygsøjlehvirvler, og udenpå løber de nerver som kommer fra rygmarven og løber ud i alle dele af kroppen.
Diskus’ funktion er at stødabsorbere op igennem ryggen, og er en vigtig del af ryggens biomekanik. Diskus består af en blød kerne med ringformede fortykkelser i brusken rundt om, samt en topplade og en bundplade.
Efterhånden som vi bliver ældre, vil skiverne blive lidt mere sarte, og er man uheldig kan der gå hul på nogle af de inderste bruskringe, sådan at noget af kernen forflyttes – og så taler man om en diskusprolaps.
Tegn og symptomer på en diskusprolaps
Det altoverskyggende symptom ved en diskusprolaps er stærke smerter i enten ryggen eller langs nerven, og evt. føleforstyrrelser, ændringer i styrke eller en følelse af at noget af huden sover eller ikke føles på samme måde.
Smerternes placering afhænger både af, hvor i kropppen diskusprolapsen sidder, men også om den peger fremad, tilbage eller til en af siderne. Symptomerne kan komme snigende over tid for så pludseligt at blive forværret, eller de kan komme nærmest ud af det blå.
Diskusprolaps i nakken
Det mest almindelige sted at få en diskupsprolaps er i lænden, og det næstmest almindelige er i nakken. Både lænden og nakken er dele af rygsøjlen, hvor der er store kurver, og derfor er de mere udsat. Sidder prolapsen i nakken, vil symptomerne opleves i selve nakken og ud i armen. Der kan være smerter i nakken og måske i skulderen, og ofte er der føleforstyrrelser ud i armen på den ene side. Nogle gange kan man være i tvivl, om man blot har hold i nakken eller nakkesmerter, eller om det faktisk er noget diskusrelateret, for symptomerne kan nogle gange ligne hinanden.
Diskusprolaps i lænden
Det mest almindelige sted at få en diskusprolaps er i lænden, da de biomekaniske tyngdekræfter er størst i den del af rygsøjlen. Hvis diskusprolapsen sidder i lænden, vil man typisk have smerter i lænden og ned i den ene balde og det ene ben. Hvor smerterne præcist sidder, afhænger af hvor diskusprolapsen sidder. Ofte gør bevægelser meget ondt, og det kan være svært at bevæge sig eller bare komme op at stå fra siddende. Man kan også opleve brændende eller snurrende fornemmelser ned i benet, og det kan være sværere at støtte på det end normalt.
Hvorfor opstår en diskusprolaps?
Vi ved stadig ikke helt med sikkerhed, hvorfor nogle får diskusprolapser (samme person kan endda få flere), og andre ikke gør. Men vi kan se, at nogle har større tilbøjelighed til at få dem, og at de især opstår efterhånden som vi bliver ældre.
Det der sker når man får en diskusprolaps er, at ringene i brusken over årene langsomt bliver skrøbeligere. Fortsætter denne process, vil der til sidst gå hul på nogle af de inderste ringe, sådan at den bløde kerne kan bule ud mod nerverne. Kernen er stærkt basisk, og derfor vil den irritere vævet meget voldsomt. Det er denne kemiske irritation, og det mekaniske tryk, som giver de stærke smerter, som ofte er et af hovedsymptomerne på diskusprolaps.
Er der ikke hul på bruskringene, men mere en lille udbuling af kernen fordi den ikke holdes ordentligt på plads, så taler man om en diskusprotusion frem for en prolaps. Her vil symptomerne typisk være mindre intense, men kan stadig være meget generende.
Hvad sker der, hvis en diskusprolaps ikke behandles?
En diskusprolaps er en påvirkning af de brusksiver vi har liggende mellem ryghvirvlerne. Bruskskiverne kaldes diskus, og ligger mellem hvert par af rygsøjlehvirvler, og udenpå løber de nerver som kommer fra rygmarven og løber ud i alle dele af kroppen.
Heldigvis er vores krop lavet sådan, at den hos langt de fleste selv rydder op efter en diskusprolaps. Stille og roligt vil vores immunforsvar “spise” det væv der sidder forkert eller er skadet, og genopbygge bruskringene.
Det betyder også, at hvis man ikke behandler en diskusprolaps, vil den stille og roligt gå væk af sig selv. Men det tager tid – lang tid. Ofte er en realistisk tidshorisont på at få symptomerne i ro 3-6 måneder.
Kroppen kan hos de fleste selv løse opgaven, men symptomerne undervejs bedres som regel ved behandling, ligesom forløbet typisk også afkortes.
Operation for diskusprolaps?
For nogle få, er det ikke nok at lade tiden gå eller behandle med fysioterapi. Der vil man overveje operation, hvor man lukker bruskringene og fjerner evt. kernevæv der ikke er på plads. Når man venter længe med at tilbyde en operation skyldes det, at man nødig vil operere og danne arvæv lige ved siden af ryggens nerver. Man risikerer, at arvævet generer på samme måde som diskusprolapsen gjorde det. Derfor venter man typisk med at anbefale operation.
Utroligt nok kan man godt have en diskusprolaps uden at have symptomer overhovedet. Omkring 20% af mennesker som MR-scannes vil have en grad af degenererede diskus, uden at mærke noget til det. Der er – som med så meget andet i nervesystemet og smertemekanismerne i kroppen – stadig så meget vi ikke ved.
Hvornår er en diskusprolaps akut?
Når man taler om en akut diskusprolaps, vil det typisk handle om en prolaps som er pludseligt opstået, og opstået for nyligt. Nogle oplever, at deres diskusprolaps kommer helt ud af det blå. Måske har man bukket sig ned, og skal rejse sig op igen, og idet man gør det, kommer der en intens smerte i ryggen. Helt akutte diskusprolapser er ofte så smertefulde, at man ikke kan komme fra siddende til stående, eller op fra liggende, uden hjælp.
Mange bliver nervøse for at løfte forkert, fordi de kender nogen eller har hørt om nogen der fik en diskusprolaps af dette. Her hjælper det ofte at få at vide, at selvom prolapsen kom i lige den situation, så var det tilfældigt. Det handler udelukkende om bruskringenes tilstand, og hvis de er blevet sarte nok, så er det kun et spørgsmål om tid før nogle af dem brister. Dét betyder også, at det ikke er din egen skyld at du har fået en diskusprolaps. Det handler mest om genetik, og lidt om hvordan du har brugt din krop igennem dit liv. Hvis man skulle påføre en sund diskus en prolaps, så skulle der så store kræfter til, at det slet ikke er fysisk muligt – heldigvis.
Hvordan kan diskusprolaps forebygges og behandles?
Selvom vores genetiske pakke spiller en meget stor rolle for, om vi udvikler diskusprolapser eller ej, så er der noget vi selv kan gøre for at mindske risikoen – eller forsinke punktet, hvor det sker. Mange af rådene har du hørt før – det handler om at spise sundt og varieret, at bevæge sig i løbet af dagen, om ikke at ryge og om at drikke nok.
Ny forskning tyder desuden på, at sportsgrene med hop og landinger som fx løb, faktisk er med til at styrke diskus. Det er helt modsat vores tankegang for 10-15 år siden, hvor man bad folk stoppe med at løbe hvis der var tegn på en truende diskusprolaps. Men nu kan vi se, at kroppen generelt reagerer på belastninger ved at gøre vævet stærkere. Løber man, skal diskus kunne tåle det impact der er når man lander, for stødabsorptionen foregår bl.a. i diskus. Derfor vil kroppen reagere med løb i en passende mængde, med at forstærke diskus. Det er dog stadig ny forskning, og det er formentlig vigtigt at man følger et løbeprogram hvis man vil igang med at løbe, sådan at belastningen øges langsomt og man undgår løbeskader (link).
Behandling af diskusprolaps
Behandling af diskusprolaps retter sig mod to områder: symptomlindring og hjælp til at afkorte forløbet.
Symtomlindring vil ofte bestå i fx manuel behandling, hvor man løsner spændte muskler og stramt væv omkring diskusprolapsen og hjælper til øget blodgennemstrømning og mindre sarte nerveender i området.
Øvelser kan nogle gange gøre en meget stor forskel ift. de oplevede symptomer. Mange kender måske McKenzie-øvelser til diskusprolaps eller diskusprotusion, hvor man enten bøjer ryggen bagover, til siden eller forover, afhænging af placeringen af en evt. prolaps eller protusion. Nogle gange kan det hjælpe kroppen utrolig meget, så man i løbet af få dage mærker en stor nedgang i smerten og andre symptomer. For andre vil det mere være en øvelse som hjælper på blodgennemstrømningen i området. Des hurtigere blodgennemstrømning der er, des hurtigere rydder kroppen selv op. Dét er også grunden til, at vi altid vil opmuntre til at man forsøger at bevæge sig lidt i løbet af dagen hvis man kan, selvom det gør meget ondt.
K-laserbehandling og smertelindrende behandling for diskusprolaps
En af de helt store muligheder for behandling af diskusprolaps i vores fysioterapiklinik på Frederiksberg, er vores K-laser. K-laseren påvirker diskusprolapsen med lys, som både mindsker irritationen (og dermed smertelindrer), men også hjælper kroppen med oprydningen. Man kan simpelt hen gøre forløbet kortere og smertelindre med samme behandling, som er helt smertefri.
Vi anbefaler behandling med laser lige så hurtigt som man kan overskue at komme ud ad døren, og meget gerne 2x om ugen i den første periode. Du kan læse mere om vores K-laser, og hvordan den virker, her.
Tilskud
Du kan spare op til 133 kr.- ved første behandling og 88 kr.- på de efterfølgende behandlinger*.
Studierabat
Er du studerende? Så tilbyder vi 10% rabat på mange af vores behandlinger.
Vores behandlingsforløb hos KompletFysio
Læs mere
Efter undersøgelsen og analysen vil vi fortælle dig, hvad vi har fundet ud af. Nogle gange kan vi stille en helt præcis diagnose, og andre gange vil vi have en kraftig formodning om en diagnose, og en plan for hvordan vi afklarer om diagnosen er korrekt. I fysioterapi kan diagnoser overlappe i starten, så man begynder med en primært formodet diagnose, og så bliver endnu mere skarpe i diagnosticeringen efterhånden som behandlingen skrider frem.
Læs mere
Når vi har talt om behandlingsplanen, vil vi igangsætte en behandling. Første gang når vi næsten altid også at behandle, og vil så gå videre næste gang vi ses. Behandlingsplanen revurderes løbende, og når vi ses vil vi altid revurdere både diagnose og plan, for at være så skarpe på din behandling som muligt.
Roesgo Gaming30. April, 2025Mit forløb hjalp meget med min smerter. Adam er flink og udfører 100% et godt stykke arbejde med stor empatisk forståelse og finder en god måde at tale til lige præcis den motivation, som du har brug for. Kæmpe anbefalinger.Mohammad Mohammad28. Marts, 2025Startede hos Rasmus hos KompletFysio og det var den helt rette beslutning! Jeg startede hos ham efter en korsbåndsoperation for at genoptræne mit knæ, han var klasse gennem hele forløbet og fik mig tilbage til fodbolden stærkere og med mere selvtillid end før! Jeg kan med 100% sikkerhed anbefale ham!Torbjørn Rosvoll28. Marts, 2025Dygtige folk! Både Andreas og Rasmus må anbefales - to sjove gutter med masser af humor og kundskab.Malou Maxine18. Marts, 2025Jeg har været i et fys- og åndedræts forløb med Emma Bjørn Wiwe hos KompletFysio på Frederiksberg. Jeg mødte hende igennem et åndedræts foredrag på min uddannelse, og blev interesseret i hendes holistiske åndedræts og bindevævs tilgang. Hun har hjulpet mig med at optimere en åndedræts ubalance og identificeret et smerte/problem i min lænd, hvilket jeg har gået rundt med i længere tid. Jeg oplevede Emma som en nærværende, dygtig og rar person og behandler, og jeg kan anbefale hendes holistiske behandling. Jeg synes, at det var irriterende at skulle huske behandlings lagen til hver session, og savnede en overskuelig prisliste samt øvelses oversigt, men ellers har det været godt at gå hende :-)Henrik Kjar17. Marts, 2025Jeg var første hos en anden klinik, men fik anbefalet Adam Elmdal Thagesen. Han har behandlet en kompleks skulderskade, hvor jeg døjede med smerter efter et voldsomt fald. Adam har arbejdet systematisk med skiftevis at kortlægge muskelspændingerne, give målrettet massage og præcis instruktion af øvelser. Efterhånden som de enkelte muskler blev løsnet opstod spændinger i andre muskler. 3 gange med ny kortlægning og nye øvelser. Samtidig har jeg fået integreret øvelserne med styrketræning til kajak, hvor Adam kan bruge sine store viden og erfaring med sportsskader. Det var et koncentreret forløb på 7 uger, og jeg kan kun anbefale Adam Elmdal Thagesen. Henrik 64 år.Gustav B15. Marts, 2025Havde i en længere tid gået hos en anden fysioterapeut, hvor jeg ikke så nogen forbedring. Jeg tog derfor kontakt til Adam, som hurtigt fandt roden til min skade, og jeg så på kort tid så en stor forbedring med min skade. Havde et fremragende forløb hos ham. Kæmpe anbefaling!Johanna J12. Februar, 2025Jeg kan varmt anbefale Adam som behandler. Med sin helhedsorienterede, lyttende og nærværende tilgang er han utrolig professionel og dygtig!Anders Aarby7. Februar, 2025Markant fremgang allerede efter første besøg. Fagligt dygtig personale, man føler sig set og hørt i processen. Meget positiv oplevelse og stor hjælp. Kan klart anbefales!Frederik Darmer31. Januar, 2025Rigtig godt sted, jeg har både haft forløb med Nicklas og Adam, begge er utrolig kompetente, imødekommende, og har enorm stor viden omkring andre faktorer som også kan have en effekt på de gener man har. Kæmpe anbefaling, jeg går i hvert fald ikke andre steder hen lige foreløbig.mads steensen30. Januar, 2025Havde et forløb med Adam, hvilket jeg var rigtig tilfreds med. Der var høj faglighed og god sparring igennem hele forløbet. Kan helt klart anbefales
Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder
KompletFysio er din engagerede fysioterapiklinik i såvel skadeshåndtering, vejledning, forebyggelse og behandling. Vi er et team der besidder forskellige kompetencer, indenfor flere områder af vores fag.
Lad os hjælpe med din skade!
Kontaktoplysninger
Du kan ringe på (+45) 30 48 07 85 alle hverdage mellem 09 – 15.
Du kan også kontakte os via mail på kontakt@kompletfysio.dk.
Vores adresse
Sindshvilevej 15, 2000 Frederiksberg
Åbningstider
Mandag – Torsdag: 07:00 – 20:00
Fredag: 07:00 – 17:30
Sociale medier
I vores klinik på Frederiksberg, står vi hos KompletFysio altid klar til at hjælpe dig, uanset om du ønsker hjælp med en skade, forbyggelse af skade eller hjælp til bedre performance i din sport.
Vi skræddersyer forløbet til dig som en komplet person og vi tror derfor på at vi kan hjælpe dig med at skabe bedre resultater når vi tager det hele med i perspektivet. Kontakt os allerede nu eller book en tid, hvis du vil høre mere eller vil starte behandling.
