Få bedre trivsel og færre sygedage
In-house behandlerordning bliver en mere og mere almindelig måde at tage vare på sine medarbejdere. I KompletFysio har vi mange års erfaring med at tilbyde forskellige løsninger afhængigt af jeres behov, og vi kan sammen skræddersy en sammensætning af ydelser, så det passer lige præcis til jeres virksomhed.
KompletFysio tilbyder en bred vifte af forskellige ydelser:
- Behandlingsordning med fysioterapi/ massage
- Træning
- Ergonomisk gennemgang af arbejdspladsen
- Oplæg om stresshåndtering
- Vejrtrækningsevent
Fysioterapi/massage – behandlingsordning
Med en behandlingsordning kan I give jeres medarbejdere adgang til behandling inhouse, sådan at de ikke skal bruge tid på transport eller anden logistik der skal gå op. Det er vores erfaring, at medarbejderne ser det som et ret stort personalegode at have adgang til fysioterapi i arbejdstiden, ligesom der for arbejdsgiver er mindre fravær til fysbehandling, da der ikke er transporttid.
Ønsker man ikke decideret fysioterapi er der også mulighed for massage i stedet. Vi kommer ud til jer med den hyppighed og det antal timer I ønsker – dog max 4x om
måneden. Vi medbringer alt udstyr, der skal blot stilles et rum til rådgihed med plads til briks og taburet.
Medarbejderne booker selv direkte gennem vores hjemmeside, og vi håndterer også annuleringer, afbud, spørgsmål mv. Medarbejderne har også adgang til fysioterapeuten over mail til spørgsmål.
Træning
Der har i de seneste år været stort fokus på, at træning i arbejdstiden kan reducere sygefraværet og øge medarbejdernes trivsel generelt. Der vil, ud over behandlingsordningen, være mulighed for at tilbyde fx 5-10 min elastiktræning på kontoret/afdelingen/i grupper. Har I plads til det, vil der også være mulighed for fællestræning hvor fysioterapeuten instruerer i træning/øvelser for alle der har lyst, tilpasset efter medarbejdernes niveau og jeres ønsker.
Ergonomisk gennemgang af arbejdspladsen
Ergonomi handler om at give kroppen de bedste betingelser for det arbejde den skal udføre, og dermed forebygge gener. I en arbejdssituation handler ergonomi ofte om, at man sidder/står så biomekanisk hensigtsmæssigt som muligt, for at undgå skader og uønsket belastning af kroppen – især hvis man arbejder meget ved skrivebord.
Det kan være svært selv at mærke eller se hvad der kan være behov for af tilretninger, men en fagperson kan relativt hurtigt lave et tjek og spotte hvis der er noget der kan forbedres (og det er der ofte).
En ergonomisk gennemgang vil typisk indebære vurdering og efterfølgende indstilling af bord, stol, lys, skærm, mus, tastatur, hjælpemidler mm. Fysioterapeuten kan vurdere 3 medarbejdere pr. time – altså 20 min. til hver. Hvor længe og hvor mange gange vi er ude hos jer, afhænger af hvor mange medarbejdere I ønsker der skal vurderes/tilmelder sig en vurdering hvis I udbyder det. Efter gennemgangen fremsender vi gerne en opsummerende rapport og en liste over indkøb af ny ergonomisk udstyr (hvem havde brug for hvad), hvis I ønsker det.
Vejrtrækningsevents
Vores fysioterapeut Emma har mange års erfaring med vejrtrækningsterapi og -holdtræning, og holder virksomhedsevents af 1,5-2 timers varighed. Eventet indeholder oplæg om vejrtrækning og dens påvirkning af nervesystem og stress, samt stressreducerende øvelser. Eventet har typisk også en teambuilding-effekt, og kan også bookes til fx julefrokost eller sommerfest.
Pris og honorarer
Behandleraftale
620 kr. / timen, det vil sige 310 kr. pr. behandling / halve time.
Der faktureres for en fuld dag i det aftalte tidsrum fx 8-15 inklusive 2 pauser a 30 min. Der faktureres også ved ikke bookede aftaler, men vi vil lave opsøgende arbejde på arbejdspladsen og er ofte godt bookede.
Vi tilbyder tre muligheder for betaling af behandleraftalen
- Vi sender fuld faktura til jer med en liste over hvilke medarbejdere der har været til behandling. Dernæst har I mulighed for at trække behandlingsprisen i medarbejdernes løn.
- Vi kan også lave det til ‘halvt personalegode’ og dele regningen for jer, så der kommer én samlet faktura for den andel I betaler, og så opkræver vi selv medarbejderen for den del de selv skal betale.
- Og slutteligt kan I vælge at tilbyde det til medarbejderne som et fuldt personalegode, hvor I betaler den fulde pris.
Ergonomisk gennemgang af arbejdsplads
- Hel dag (dvs. 6 timer): 620 kr./t inkl. tranpsort mv, inkl. 30 min. betalt pause.
- Halv dag (dvs 3 timer eller under): 620kr./t + 300kr. i transport (ingen pause).
Stresshåndtering og Vejrtrækningsevents
- Konsulenthonorar – kontakt os for at høre nærmere.
Ønsker I mere information om, hvordan I kommer igang med at tilbyde træning eller behandling i jeres virksomhed, så send os en mail eller ring til klinikken. Vi står klar til at hjælpe jer.
Studierabat
Er du studerende? Så tilbyder vi 10% rabat på mange af vores behandlinger.
Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder
KompletFysio er din engagerede fysioterapiklinik i såvel skadeshåndtering, vejledning, forebyggelse og behandling. Vi er et team der besidder forskellige kompetencer, indenfor flere områder af vores fag.