Kognitiv Fysioterapi

Det bedste fra to verdener – tilpasset dig og dit behov

Hvad er kognitiv adfærdsterapi?

Kognitiv adfærdsterapi er en terapiform, der fokuserer på forholdet mellem vores tanker, følelser og handlemåder.

Målet med terapien er at hjælpe til at forstå og ændre evt. negative eller destruktive tankemønstre og handlinger, som ellers kan påvirke os på en uheldig måde.

Kognitiv adfærdsterapi er baseret på den grundlæggende idé, at vores tanker har en afgørende indflydelse på vores følelser og handlinger. Vores reaktioner på forskellige situationer er formet af de tanker, vi har om dem. Hvis vi har negative tanker, kan de føre til negative følelser og adfærdsmønstre, der kan ende med at forstærke vores problemer.

Vi har som mennesker længe vidst, at vores måde at tænke om det vi oplever former os. Allerede for 2500 år siden formulerede en kinesisk tænker det således:

“Overbevisning bliver til tanker,
tanker bliver til ord,
ord bliver til handlinger,
handlinger bliver til vaner,
vaner skaber karakter,
din karakter bliver din skæbne”

Lao Tse

I tiden siden har videnskaben på forskellig vis både belyst og undersøgt hvordan tanker og fysiske symptomer kan være relaterede.

Hvordan virker kognitiv adfærdsterapi?

I kognitiv adfærdsterapi arbejder du sammen med en terapeut for at identificere og analysere de tanker og adfærdsmønstre, der påvirker dit velvære. Terapeuten vil hjælpe dig med at udfordre og ændre disse negative mønstre ved hjælp af forskellige teknikker og strategier. Du vil lære at genkende og erstatte negative tanker med mere realistiske og positive tanker, hvilket gradvist vil påvirke dine følelser og din handlemåde i en mere konstruktiv retning.

Er det noget for mig?

Kognitiv adfærdsterapi er en mild og bred behandlingsform, som kan være relevant ved en lang række udfordringer som angst, depression, stress, fobier, spiseforstyrrelser, søvnproblemer, afhængighed, og mange andre tilstande. Uanset om det er en kortsigtet eller langsigtet udfordring du står med, kan kognitiv adfærdsterapi give gode værktøjer og strategier.

Men hvad er så kognitiv fysioterapi?

Når vi oplever vedvarende stress, bekymring eller angst, kan vores kroppe reagere ved at frigive stresshormoner, hvilket kan påvirke vores muskler, nerver og andre kropsfunktioner. Dette kan føre til fysiske symptomer såsom muskelspændinger, hovedpine, maveproblemer, søvnforstyrrelser og mange andre former for ubehag.

Når du ændrer dine tanker, kan det have en positiv indvirkning på dine fysiske symptomer. Du kan opleve, at spændingerne i dine muskler aftager, og at dine smerter gradvis mindskes. Ved at tackle de negative tanker og følelser, der bidrager til dit stressniveau, kan du hjælpe din krop med at slappe af og genvinde balance.

Denne sammenhæng mellem krop og tanker er årsagen til at vores fysioterapeut Lasse har taget en uddannelse som Kognitiv Terapeut. Ved at kombinere fysioterapi og kognitiv terapi har Lasse nu mulighed for at hjælpe dig på lige præcis den måde der er mest relevant for dig – ofte med en kombination af de to behandlingstyper.

Den kognitive terapi kommer kun i spil hvis I sammen bliver enige om, at det er relevant at arbejde med for dig.

Hvordan behandler Lasse med kognitiv fysioterapi?

“I min tilgang tilføjer jeg i min behandling det ekstra lag, som jeg har tilegnet mig gennem min uddannelse som fysioterapeut. For fysiske smerter er også lige det som ordet siger. Fysiske. Bare fordi smerter er noget der er opstået gennem en længere periode med negative tankemønstre, så gør det dem ikke mindre ægte. De er der, og de kan mærkes. Jeg har snakket med utallige smertepåvirkede mennesker, som alle har oplevet ikke at blive taget seriøst med deres smerter. Det kan være de har fået taget en masse prøver, fået foretaget scanninger, gennemgået en masse test, hvoraf intet af dette gav dem et svar på deres smerter. Derfor har mange også fået af vide at det ”bare” er noget oppe i deres hoved. Og det kan jo egentlig være rigtig nok. Men hvor mange har oplevet at blive efterladt med denne sætning som værende sidste punktum? Hvor lægevidenskaben herefter viser dem døren, så åbner jeg min.

For smerterne er rigtige nok, og skal tages seriøst. Det er her jeg mener, at jeg kan give en hjælp man ikke finder så mange andre steder.

Min behandling er en sammenføring af samtaleterapi og manuel behandling. En typisk session varer 1.5 time, med 45-60 minutters samtaleterapi, og den resterende tid bruges med manuel behandling, hvor jeg har hænder på. Dette kan selvfølgelig variere ud fra den individuelle og hende/hans behov. Men netop den sidste fysiske del mener jeg er essentiel, for med det berør vi både den psykiske udfordring, men vi behandler også på hvor det faktisk gør ondt.

Den form for helhedsorienteret behandling er unik i kraft af mine to uddannelser, og jeg har opnået rigtige mange gode, længevarende og permanente resultater igennem dette.

To evidensbaserede behandlingsformer bragt sammen til én behandling.

Jeg gør stor ære i et møde den enkelte i hvor de er i deres liv, hvad deres udfordringer er, og hvad de mener er essentielt for deres problem. Derfor er der sjældent to ens sessioner for mig, da vi jo alle er individer med hver vores behov, styrker og udfordringer.

Jeg er altid til rådighed hvis man vil vide mere om kognitiv fysioterapi, og mit nr. og e-mailadresse kan findes under siden ”holdet bag”.

Fremragende
På basis af 65 anmeldelser
Yvonne Mørck
6. November, 2023
Jeg har haft ortopædiske indlæg det meste af livet, som har fungeret mere eller mindre godt. Ingen behandlere har dog noteret, at jeg har deforme tæer, således at min trædeflade er mindre end normalt. Det fik jeg konstateret hos en kompetent fysioterapeut hos Kompletfysio, som også fik tilpasset et særligt indlæg, Formthotics, til mine fødder. Det har gjort, at jeg nu kan gå længere end før uden smerter, og at jeg bedre kan holde balancen. Råd og vejledning af dygtige fagfolk er afgørende for den individuelle tilpasning af Formthotics indlæg. Yvonne Mørck (67 år)
Susanne Rosenild
14. Oktober, 2023
Emma Bjørn har hjulpet mig super professionelt gennem et udfordrende forløb med smerter. Hun ser på hele kroppen og den aktuelle situation jeg er i. Hun har en meget skarp og faglig vurdering og konkret behandling af det som skal til Hun kan se og mærke sig frem til hvor problemerne er. Gennem dialog om hverdagsforhold har jeg fået konkrete og realistiske råd og øvelser til at tage fat på. Og det hjælper! Uforbeholden anbefaling herfra!
iara hansen
5. Oktober, 2023
As the name says it is a complete physiotherapist and sports treatment towards rehabilitation. I was treated by the Physiotherapist Adam, very professional, careful, and mindful of providing information, and exercises for my specific needs. Back and full body treatment for complexes pain it is effective on his treatment. I can say that every day I felt better after each treatment. I highly recommend the place, the Physiotherapist works towards your full recovery and pain relief with confidence. After going to many places I can safely say this one is effective. About the place, Personnel are very polite and the premises are charming, extremely clean and cozy.
Stine
3. Oktober, 2023
Jeg har gået til Annes gravid- og efterfødselshold med begge mine børn og kan varmt anbefale det. Det har været med til både at minimere gener og styrke kroppen samtidig med at holdene er hyggelige at gå på.
Raffaella Di Molfetta
30. August, 2023
Very positive experience kompletFysio physiotherapy center is well organised, with equipment and machinery capable of responding to the various needs of patients. The availability and empathy of ADAMA and staff made my therapeutic journey light and almost fun, despite some inevitable pain. On the other hand, that was exactly what had brought me there!! 🙂 I really recommend Adam 🙂 !! Thanks again
Sarah Borrell
18. August, 2023
Dejlig behandling og kæmpe fremskridt med min skulder. Jeg fik nogle gode øvelser som jeg kan bruge på længere sigt.
Mette Matthiesen
10. August, 2023
Jeg har gået på Lineas ankelhold og kan kun anbefale det. Linea leverer med sin positive og energiske tilgang virkelig god træning 😊
Nanna Nielsen
9. August, 2023
Meget imødekommende og professionelt personale på stedet, som er meget kompentente. Jeg har haft en rigtig god oplevelse med KompletFysio v. Lasse, hvor jeg følte mig set, og der blev taget godt hånd om mit problem.
Lotte Spanggaard
7. August, 2023
KompletFysio er den bedste fysioterapeut/fysioterapi, som jeg nogensinde har oplevet. Jeg bliver altid behandlet af Lasse (igennem 5 år), som er en af ejerne. Men har også modtaget behandling af andre. Alle er super professionelle, vidende inden for både deres specialer, men også generel fysioterapi. Der er også adgang til at få lindrende massage og akupunktør behandlinger. Jeg er kæmpe fan. Alle - men især Lasse - har hjulpet mig helt utroligt. Kan give klinikken mine allerbedste anbefalinger.
Josefine Minor Christensen
4. August, 2023
Jeg har gået hos Lasse fra KompletFysio i snart 6 år on/off, og jeg er aldrig gået derfra uden en mærkbar forbedret forskel. Lasse har særlig hjulpet med mine ryg/lænde problemer, og hans kompetente og lyttende væsen er en fornøjelse.

Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder

KompletFysio er din engagerede fysioterapiklinik i såvel skadeshåndtering, vejledning, forebyggelse og behandling. Vi er et team der besidder forskellige kompetencer, indenfor flere områder af vores fag.