Mikkel Hylgaard Schønning

Ryg, nakke, skuldre og knæ. Kæbe og smerter i muskler og led.

Det betyder jo så meget at kunne bevæge sig frit og uden smerter.

Mikkel Hylgaard Schønning

Fysioterapeut og yogainstruktør

Mikkel har en bred bevægelsesbaggrund og stor nysgerrighed for forskellige måder at bevæge sig på. Denne bevægeglæde ønsker han at give videre. Hans personlige erfaringer har givet ham en klar fornemmelse for de frustrationer, der følger med fysiske begrænsninger, og ikke mindst den glæde og forskel fysioterapi kan bidrage med.

I hans behandlingsforløb prioriteres der en grundig samtale om forventninger og mål, en struktureret undersøgelse, en god relation samt individuelt tilpassede behandlingsforløb, som passer med dine ambitioner og mål.

Mikkel ser det hele menneske og ikke kun den isolerede problematik, og han finder sammenhængen mellem dit fysiske og mentale velbefindende meget relevant.

Hans største ønske er at hjælpe dig med at nå dine mål og støtte dig i processen mod en hverdag med færre smerter og større bevægelsesglæde.
Han tror på, at træning og bevægelse er bærende elementer i din heling og genopbygning. Samtidig vægter han højt, at det sker i kombination med, at du får ny viden og forståelse for din problematik.

Du skal derfor forvente selv at være en aktiv del i vejen mod færre smerter samt en stærkere og mere funktionel krop.

I et forløb hos Mikkel er det sandsynligt, at der bliver arbejdet med både bevægelighed, styrke, vejrtrækning og afslapningsteknikker.

Han har erfaring med en bred vifte af problematikker efter flere år på privatklinik og vil også meget gerne hjælpe dig.

Hvorfor blev du fysioterapeut?

“Jeg har altid elsket at bevæge mig både ifm. sport og leg. Da jeg ifm. en skulderskade og operation oplevede fysiske begrænsninger, og hvordan dette også påvirkede mig mentalt, blev jeg endnu mere bevidst, om hvor meget det betyder at kunne bevæge sig frit og uden smerter. Den daglige bevægelse, der kan føles som en selvfølgelighed, blev pludselig sat i perspektiv, og efter dette forløb værdsat i endnu højere grad.

Jeg ønsker at hjælpe og støtte andre i denne proces, da jeg ved, hvor stor betydning det kan have for dit velbefindende og hverdagsliv.

Jeg synes, at det er både spændende og givende at møde og hjælpe mennesker.

Hvad laver du, når du ikke lige er på job?

“Jeg bruger meget tid på at bevæge mig, for tiden mest svømning, yoga og padel. Derudover elsker jeg at gå til koncerter, på museum, spise lækker mad og måske tage på en telttur i weekenden. Jeg har også lige købt en racercykel, som jeg tænker skal tage mig på eventyr ud i naturen.”

Mikkels kurser og efteruddannelse

– Okklusionstræning
– Formthotics såler
– Yogalæreruddannelse (Rört) – 100 timer – 2023
– Funktionelle kæbeproblematikker – ved Thomas Månsson – 2022
– Columna – Move2peak – 2021
– Yogalæreruddannelse (Hamsa yoga studio) – 100 timer – 2018
– Bevægelseskommunikation – Decenter – 2015

Kontaktoplysninger

Du kan booke en tid hos Mikkel via vores online booking.

Du kan også vælge at kontakte ham direkte på telefon (+45) 60 59 94 69 eller på mail mikkel@kompletfysio.dk.

Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder

KompletFysio er din engagerede fysioterapiklinik i såvel skadeshåndtering, vejledning, forebyggelse og behandling. Vi er et team der besidder forskellige kompetencer, indenfor flere områder af vores fag.