Vores krop fortæller en historie, som vi nogle gange ikke selv forstår. Dét vil jeg gerne bidrage til at forstå.
Lasse Lefevre
Lasse arbejder meget helhedsorienteret, med fokus på dig, og tænker i mange af kroppens systemer samtidig. Hans vigtigste filosofi er at lytte til individet, for at forstå hvilke ressourcer der er, og hvor der er brug for støtte og behandling for at komme skavankerne til livs.
Lasse har særligt erfaring inden for nakke-/kæbe-/ og skulderproblematikker samt især hovedpine og migræne, som han også har mange års erfaring med at behandle.
Lasse behandler meget “hands-on”, altså med hænder på, og det manuelle vil naturligt fylde en del, når du er til behandling hos Lasse.
Lasse bruger dog også andre redskaber, som fx. akupunktur. Han er efteruddannet som kognitiv terapeut, fordi hans erfaring
siger at ved at hjælpe det mentale, så følger kroppen ofte med. Han har i sit arbejde set, at rigtig mange fysiske smerter kommer fra en psykisk problematik, som man bakser med. Det kan være stress, angst, depression, PTSD osv. Derfor ser han fysioterapi og kognitiv samtaleterapi som en fantastisk kombination – “kognitiv fysioterapi” – hvor man virkelig kan tage hånd om hele mennesket, i stedet for at opdele vores problemforståelse i kasser.
Lasse behandler dog også helt klassisk fysioterapeutisk, og kognitiv fysioterapi vil være et tilvalg for den enkelte, hvis det findes relevant.
Du kan læse mere om Kognitiv Fysioterapi under ”Vi behandler” og videre til ”Kognitiv fysioterapi”. Lasse har også erfaring med MS, som du kan læse mere om her (link).
Hvorfor blev du fysioterapeut?
“Grunden til at jeg blev fysioterapeut er, at mennesket altid har fascineret mig. Hvad vi gør, siger og måden vi lever på. Alt det er noget, der kommer til udtryk fysisk hos den enkelte. Vores krop fortæller en historie som vi nogle gange ikke selv forstår, og derfor tænkte jeg, at det ville jeg gerne bidrage med til at forstå. Jeg har altid lagt stor vægt på det med at side 1 til 1 med et andet menneske, og hvis jeg kunne gøre det hver dag i en form hvor jeg hjalp dem med deres problem eller problemer, så kunne jeg faktisk ikke tænke mig noget bedre arbejde.”
Hvad laver du, når du ikke lige er på job?
“Jeg bor i Lejre, er gift og har to piger, to katte og ca 100.000 honningbier. Musik fylder en del for mig, og inden jeg blev fysioterapeut, var jeg professionel musiker, og spillede i et fast rockband i 10 år.”
Lasses kurser og efteruddannelse
– Nada øreakupunktur
– Lasota terapi akademi – whiplash og dens terapi metoder
– Lasota terapi akademi – cervical og thoracal manipulation
– Correction akademi – lumbal manipulation
– Insula – the science of stress
– Formthotics såler
– Okklusionstræning
– Kognitiv Adfærdsterapeut fra Wattar Gruppen 2023
Kontaktoplysninger
Du kan booke en tid hos Lasse via vores online booking.
Du kan også vælge at kontakte ham direkte på telefon (+45) 31 33 29 43 eller på mail lasse@kompletfysio.dk.
Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder
KompletFysio er din engagerede fysioterapiklinik i såvel skadeshåndtering, vejledning, forebyggelse og behandling. Vi er et team der besidder forskellige kompetencer, indenfor flere områder af vores fag.