Lær at diagnosticere og behandle dysfunktionel vejrtrækning
På dette kursus lærer du at screene, diagnosticere og behandle tilstanden “dysfunktionel vejrtrækning”. Det skønnes, at 10% af alle danskere i en eller anden grad kæmper med tilstanden, og har man angst eller astma er tallet så højt som 40%. Tilstanden kan være let generende med symptomer som minder om anstrengelsesudløst astma, eller fuldstændig invaliderende hvor selv de mest simple aktiviteter udløser voldsomme symptomer.
Dysfunktionel vejrtrækning er karakteriseret af et uheldigt samspil mellem vejrtrækningens biomekaniske mønstre og det autonome nervesystem. Din opgave som behandler er, at fastlægge hvilke biomekaniske og autonome mønstre som er i spil, og sætte målrettet ind med behandling og øvelser som kan afhjælpe klientens symptomer.
Tilstanden har længe været anerkendt i udlandet, men først efter Covid-pandemien bliver diagnosen mere og mere anvendt også i Danmark.
Nu tilbydes for første gang nogensinde et dansk kursus i diagnosticering og behandling for relevante fagpersoner som fysioterapeuter, osteopater, kiropraktorer, kropsterapeuter, BodySDS’ere mv.
Hvor: Sindshvilevej, centralt på Frederiksberg
Hvornår: Oprettes løbende ved efterspørgsel. Kontakt os her hvis du er interesseret.
På kurset lærer du bl.a. om:
- Hvad er dysfunktionel vejrtrækning, og hvorfor udvikler man tilstanden?
- Hvorfor “Breathing pattern disorder” er et bedre navn end dysfunktionel vejrtrækning?
- Hvem er i særlig risiko?
- Hvilke symptomer kommer klienterne med, og hvordan opleves tilstanden for dem?
- Hvordan kan jeg hurtigt screene for dysfunktionel vejrtrækning?
- Hvilke forskellige typer af dysfunktionel vejrtrækning findes der?
- Hvilke differentialdiagnoser skal jeg være opmærksom på?
- Hvordan behandler man dysfunktionel vejrtrækning?
- Hvordan ser et typisk forløb ud?
- Hvilke øvelser er gode?
- Grupper som kræver særlig opmærksomhed, fx klienter udsat for seksuel vold, eller neurodivergente.
Og selvfølgelig en masse grundlæggende, men dybdegående viden om
- Vores vejrtrækning og lunger
- Anatomi og funktion i bl.a. brystkasse, hals, strube, tunge og kæbe
- Nervesystemet og smerteteori
- Fasciesystemet og arvæv
- Diaphragma, psoas, quadratus lumborum og andre mm med særlig autonom tilknytning til vejrtrækningen.
- Bækkenbunden og dens rolle i vejrtrækningsdysfunktioner

Om underviseren
Emma Bjørn Wiwe har arbejdet med dysfunktionel vejrtrækning i 7 år, og er en af de førende på området i Danmark.
Emma er uddannet fysioterapeut, åndedrætsterapeut, funktionel neurofysioterapeut og snart også UroGynObs fysioterapeut. Emma har desuden relevant efteruddannelse inden for dysfunktionel vejrtrækning, fascieanatomi, dissektion, kæbe- og biddysfunktioner, kraniosakralterapi, smerteteori mv, og er uddannet i både England, Tyskland, Italien og Sydafrika.
Ved siden af sit arbejde som klinikfysioterapeut holder Emma foredrag og workshops for fagpersoner, arbejdspladser mv.
Emma elsker at formidle og har altid tid til spørgsmål og fordybelse.
Emmas undervisning vil både være teoretisk og praktisk, og den manuelle tilgang er også repræsenteret i hendes kurser og workshops. Hvis muligt, benytter Emma også en prøveklient sidste dag på kurset.
Du kan læse mere om Emma her. Du er også altid velkommen til at kontakte hende, hvis du er i tvivl om kurset er noget for dig.
Praktisk info om kurset
Kurset afholdes lørdag d. 10. januar kl 10-18 og søndag d. 11. januar kl 9-17.
Kurset afholdes enten i KompletFysios lokaler eller i større sal ved siden af klinikken. Axel Møllers Have metro ligger tæt på.
Inklusiv i prisen er frokost, kaffe, te, kage og snacks.
Tilmelding
Tilmelding sker via email til Emma. Tilmelding er først registreret, når du skriftligt har modtaget bekræftelse på din tilmelding, og først bindende, når kurset er betalt. Der er begrænsede pladser.
Priser
Early Bird: tilmelding før 15/10: 3200 kr
Tilmelding efter 15/10: 3500 kr
Afstandsrabat
Fyn, Jylland og øer – 10% rabat
Udlandet – 15% rabat

Handelsbetingelser og vilkår vedr. kursus
- Tilmelding
Tilmelding til deltagelse i et kursus hos KompletFysio skal ske skriftligt via email til Emma. Tilmeldinger behandles i den rækkefølge, de modtages. Kursusdeltagerne modtager en skriftlig bekræftelse på deres tilmelding og hér vil betalingsoplysninger fremgå. Når kursusgebyret er betalt modtager du en endelig bekræftelse på din deltagelse på kurset. - Afmelding
Tilmeldingen til et kursus er bindende. Indtil 8 uger før kursusstart kan deltageren trække sig fra kontrakten uden at angive en grund. Efter denne periode gælder følgende gebyrer:
- 8-6 uger før kursusstart: 50 % af kursusgebyret
- 6-4 uger før kursusstart: 75 % af kursusgebyret
- 4-0 uger før kursusstart: 100 % af kursusgebyret
Ved afmelding senere end 8 uger før kursusstart kan den fulde kursusafgift kun refunderes, hvis en erstatningsdeltager findes, som overtager kursusafgiften.
Med kursusstart menes den dato, KompletFysio har angivet ved tilmeldingen. Hvis denne dato ændres af forhold uden for KompletFysios kontrol, medfører det ikke en ny afmeldingsmulighed efter ovenstående kriterier.
Hvis en deltager ikke møder op til kurset eller afbryder det, gives ingen refusion. Afmeldingsbetingelserne gælder også ved sygdom eller ulykke.
- Aflysning eller ændring af kurser
KompletFysio forpligter sig til en omhyggelig planlægning og rettidig gennemførelse af alle kurser. Hvis et kursus ikke kan afholdes, f.eks. pga. for få tilmeldinger, sygdom eller forhindring af underviseren, eller force majeure, informeres deltagerne herom.
Kurset vil blive afholdt på en erstatningsdato, hvor allerede betalte kursusafgifter vil blive overført. Der kan ikke gøres yderligere krav på erstatning.
4.Sikkerhedsforanstaltninger
Vi bestræber os på at beskytte dine personoplysninger ved at tage alle tekniske og organisatoriske forholdsregler, så de ikke er tilgængelige for tredjeparter.
5. Ansvar
Deltagerne er selv ansvarlige for deres forsikringsdækning (ulykke, ansvar osv.). Deltagerne opholder sig i kursuslokalerne på eget ansvar. Ved øvelser, hvor deltagerne arbejder med patienter eller andre personer, gælder dette ligeledes.
6. Ophavsret
KompletFysio og Emma Bjørn Wiwe forbeholder sig rettigheder til de udleverede materialer. Kopiering, oversættelse og offentliggørelse, uanset metode, kræver skriftlig tilladelse.
7. Fortrydelsesret for forbrugere
Forbrugere har en fortrydelsesret på 14 dage.
Du har ret til at fortryde denne kontrakt inden for 14 dage uden at angive nogen grund. Fristen begynder fra kontraktindgåelsen, dvs. fra tilmeldingen.
For at udøve fortrydelsesretten skal du informere os skriftligt via en utvetydig erklæring (e-mail). Det er tilstrækkeligt, at du sender meddelelsen inden fristens udløb.
Hvis du fortryder kontrakten inden for 14 dage efter tilmelding, men samtidig før 8 uger før kursusstart, refunderer vi alle betalinger.
Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder
KompletFysio er din engagerede fysioterapiklinik i såvel skadeshåndtering, vejledning, forebyggelse og behandling. Vi er et team der besidder forskellige kompetencer, indenfor flere områder af vores fag.

