Albue og hånd
Har du udfordringer med din albue eller hånd?
Kontakt KompletFysio, der står klar til at hjælpe dig.
Ondt i hånd eller albue?
Hvis du har ondt i senevævet, skyldes det ofte overbelastning grundet ensidige gentagne bevægelser eller statisk arbejde. Har du kontor- eller samlebåndsarbejde, kan dine smerter ofte forebygges ved indstilling af bord, stol, skærm, tastatur eller mus. Sport kan ligeledes påvirke senevævet, hvis mængden øges for hurtigt, eller der indlægges for lidt restitution. Desuden kan ketcher og andet udstyr have en betydning for dine albuesmerter.
Har du ondt på ydersiden af albuen, kan du have overbelastet håndleddets strækkemuskler og deres senehæfte på albuen. Denne tilstand hedder epikondylitis, også kaldet tennisalbue eller musearm. Hvis dine albuesmerter er lokaliseret på indersiden af albuen, er det overbelastning af de muskler som har til funktion at bøje håndleddet, det hedder epikondylitis medialis – også kaldet golfalbue.
Hvis smerterne har en sovende, snurrende karakter, skyldes det enten nervevævet eller nedsat blodcirkulation. Hvis din nakke og brystkasse mangler bevægelighed, eller du har spændinger i bryst- og halsmuskulatur, kan dette medføre føleforstyrrelser og smerter i armen. Nogle gange kan man opleve en kombination af symptomerne.

Undersøgelse og Behandling
Vi undersøger din albue og de relevante omkringliggende strukturer.
Vi behandler dig med mobilisering og muskel- og fascieteknikker for at bedre dit blodomløb ud til armen og løsne din muskulatur – så du hurtigere kan komme af med smerterne.
Vi lærer dig hvordan du bedst muligt varetager skaden og vi instruerer dig i øvelser der styrker din albue. Nogle gange kan en albuebandage hjælpe med at aflaste og lindre dine smerter.
Andre årsager til albuesmerter
Albuesmerter er smerter i eller i området omkring albuen. De skyldes oftest skader eller overbelastninger. Særlig hyppigt forekommer smerter på ydersiden af albuen – såkaldt epikondylit eller tennisalbue. For at fysioterapeuten kan stille en korrekt diagnose, er det vigtigt at få afklaret, præcist hvorfra smerten kommer. I en del tilfælde skyldes albuesmerter såkaldte “udstrålende smerter” fra lidelser i skulder, nakke, eller håndled.
Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder
Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder
KompletFysio er din engagerede fysioterapiklinik i såvel skadeshåndtering, vejledning, forebyggelse og behandling. Vi er et team der besidder forskellige kompetencer, indenfor flere områder af vores fag.
